Velkommen til DFSU Disc Golf Specialudvalgs (tidligere DDGU) officielle website. DFSU Disc Golf Specialudvalg er navnet på den interesseorganisation, der organiserer og varetager disc golf sporten i Danmarks interesser på vegne af medlemsklubberne. Ønsker din klub at blive medlem af Dansk Frisbee Sport Union og drage nytte af de mange fordele medlemskabet indebærer klik her.
DFSU Disc Golf må desværre sige tak til flere af de nuværende bestyrelsesmedlemmer, der af forskellige årsager har valgt at trække sig fra bestyrelsesarbejdet ved det kommende repræsentantskabsmøde. DFSU siger mange tak for indsatsen til alle.
Det betyder, at vi på det organiserede plan bliver udfordrede, hvis ikke nye kræfter er friske på at træde til. Disc golf udvikler sig med hastige skridt, og skal forbundet følge med er flere hænder nødvendige.
Helt konkret kommer vi til at mangle især en kasserer og 2-3 menige medlemmer med hver deres ansvarsområder. Ønsker man at stille op, vil bestyrelsen meget gerne vide det inden repræsentantskabsmødet. Kontakt også gerne DFSU såfremt man ønsker at høre nærmere om arbejdsopgaverne.
DFSU Disc Golf bestyrelse søger:
Kasserer: Vedkommende skal løbende sørge for betalinger ifm turneringer og sanktioneringer. Sammen med formanden og resten af bestyrelsen lægges også budget og aflægges regnskab. Man er valgt for ét år.
Medlem med ansvar for koordinering med amatør-tours (Fairway Cup) og koordinering af amatør DM sammen med arrangørerne.
Medlem med ansvar for udvikling af ungdomsafdeling og ungdomsaktiviteter.
Medlem med ansvar for planlægning og koordinering af klubnetværk.
Kontakt gerne DFSU Disc Golf såfremt du gerne vil høre nærmere om mulighederne for at gøre en forskel i dansk disc golf. Kontakt Dennis Thygesen – formand-hovedbestyrelsen@dfsu.dk
Så kom DFSU danske amatørmesterskaber også på plads i kalenderen. Turneringen bliver afholdt d. 20. – 22. september af Disc Connection. Turneringen afholdes på Greve Disc Golfs 18-hullers bane.
Turneringen bliver spillet med golf start alle dage (3 x 18 huller), hvilket betyder at turneringen kan rumme 175 deltagere. Alle rækker i retningslinjerne for afholdelse af amatørmesterkaberne vil blive udbudt.
Samarbejdet med Tune kursuscenter betyder, at der vil være gode overnatningsmuligheder og forplejning.
DFSU er glade for at have kalenderen på plads for den kommende sæson. Mere info følger, men sæt allerede kryds i kalenderen nu. Tilmelding forventes at åbne to måneder før turneringen.
I den seneste tid har der været flere sager, hvor Miljøstyrelsens restriktive afgørelser ikke har været fordelagtige for den fremtidige udvikling af disc golf i Danmark. Senest er Dicgolf-Vest blevet pålagt at fjerne deres tee-steder fra Momhøje Disc Golf Bane. Det er en udvikling DFSU ser på med bekymring, da et konsekvent nej til tee-steder fra Miljøstyrelsen får alvorlige konsekvenser for udbredelsen og udviklingen af disc golf som både rekreativ friluftsaktivitet og etableret foreningsidræt. DFSU har i forbindelse med verserende sager nedsat et udvalg til at varetage disc golfens interesser overfor myndighederne.
Til repræsentantskabsmødet d. 3. marts vil der blive redegjort for status på situationen og udvalgets arbejde. Skulle man sidde inde med spørgsmål inden da, kan man kontakte formanden for DFSU direkte på formand-hovedbestyrelsen@dfsu.dk.
DR har dækket sagen ved. Momhøje. Læs artiklen herunder:
Som mannge ved, så opdaterer PDGA deres regler hvert år fra 1/1. Og denne gang er der kommet en række ændringer der er værd at lægge mærke til.
I “Competition Manual” der foreskriver regler for afvikling af turneringer er der ny regel for scoring, der angiver, at alle på et kort nu skal føre scores for hele kortet – dette gælder kun i USA/Canada (EDIT: jf International Progam Guide – se link nederst i artiklen), men er kraftigt anbefalet for alle andre. Da PDGA endnu ikke har kunne orientere os om hvordan man som TD rent faktisk skal forholde sig til den nye regel, så anbefaler vi her i DK, at man fortsætter som hidtil med to scorekeepere på hvert kort. I PDGA Live har dette hidtil vist sig at være ganske velfungerende.
For resten af regelsættet er her en oversigt over de vigtigste ændringer. som gælder for alle (“Competition Manual”): 1.04 Event Check-in. 1.09 Ties and playoffs. 1.10B It is now the TDs discretion to award, or not to award, Ams playing Pro merchandise in lieu of cash at B & C tiers. 1.10G5 A player now has 30 days to claim cash or merchandise winnings (reduced from 6 months). 3.01C Use of devices with audible sound or flashing light. 3.02 Pace of Play. 3.03 Player Misconduct. Changes include the use of alcohol during play at C tiers is now an automatic DQ. 3.05 DQed or suspended players may not serve as caddies.
I “Official Rules of Disc Golf” er der også en mindre række ændringer.
Nedenfor er vedhæftet udgave af de nye regler (“Official Rules of Disc Golf”, “Competition Manual” samt “Q&A”), med ændringer fremhævet med henholdsvis gul og grøn. Ved grøn overstregning, er enkelte ord fra tidligere regelsæt fjernet i det markerede. Ved gul overstregning drejer det sig om hel ny tekst.
Ved tvivl, husk altid, at spilleren har ret til “Provisional” (Provisorisk kast) i mange tilfælde, sålænge dette erklæres før der kastes videre.
Vi har igen i år set flere nominerede til titlerne Årets Spiller, Årets Rookie og Årets Ildsjæl, og det har, som altid, været en fornøjelse at læse jeres nomineringer. Titlerne Årets Spiller og Årets Rookie har været til afstemning, imens Årets Ildsjæl blev afgjort af bestyrelsen, på baggrund af de indsendte begrundelser. Mere herom nedenfor.
Årets Spiller 2023
Der var hele 4 spillere til afstemning i år, og der var kamp til stregen mellem flere af disse, lige til afstemningen lukkede.
Det blev igen Hjalte Jensen fra Esbjerg, der kunne løbe med titlen, med 34.3% af stemmer. Tæt i hælene på ham var Silas Wiwe (32.6% og Lina Taagaard (26.2%). Mads Schmidt hev de sidste 6.7% af stemmerne. Der blev afgivet 539 gyldige svar i denne kategori.
Hjalte blev nomineret på baggrund af hans igen fine resultater på den udenlandske scene, men også for, endelig, at kunne have taget DM-titlen.
Årets Rookie 2023
I denne kategori var der 3 personer nominerede. Her blev det nærmest en jordskredssejr til Mikkel Kähler fra Opdrift, som med 54% af stemmerne kunne tage titlen. Efter ham var det August Ilkjær med 28.9% og Søren Jacobsen med 17.2% af stemmernerne. Der blev i denne kategori afgivet 478 gyldige svar.
Mikkel Kähler blev nomineret bl.a. på baggrund af hans fine resultater til Danish Tour.
Årets Ildsjæl 2023
I år var der hele 7 personer + en gruppe mennesker der var nomineret, og det var en svær beslutning at tage, da alle nominerede hver fortjener anerkendelse på hver deres måde for deres indsatser.
Dog kom bestyrelsen frem til, at det er Nichlas Lilja fra FDGK som fortjener titlen i år, med hans utrættelige arbejde med for det første at få lov til at bevare Bolbro-banen i Odense, men også at få fundet plads til og designet en yderligere 18-hullers bane i Odense-området.
Yderligere nominerede var Birger Juhl Nielsen, René Mikkelsen, Sindre Håker Sørensen, Rasmus Spedtsberg, Sinus Frank, Steffen Sinning og Holdet Bag AM DM.
Alle 3 vindere af titler får et års PDGA-medlemskab og vil blive konktatet af René fra bestyrelsen.
Der blev ligeledes trukket lod mellem samtlige gyldige stemmer til Årets Spiller og Årets Ildsjæl, og vinderen her bliver også kontaktet direkte. Vinderen her får en EDGC-special Mystery Box fra Prodigy Discs til ca værdi af 600kr.
DFSU Disc Golf savner stadig et bud på afholdelse af DFSU Dansk Amatørmesterskab 2024. I indeværende år blev turneringen afholdt af Discgolf-Vest og var Danmarks hidtil største turnering. Det betyder dog ikke, at man som arrangør er forpligtet på at løfte tilsvarende opgave. Et “almindeligt” turneringssetup på en enkelt bane kan også klare det. Læs rammer og format for Am DM herunder.
Datoerne for DFSU DT 2024 og DM for de bedste rækker er nu kommet på plads.
Vi har igen i år fået bud fra nogle stærke klubber.
DT planen kommer til at se således ud: Momhøje Open – 6-7. april Kokkedal Open – 4-5. maj Vojens Open 25-26. maj Aarhus Open – 22-23. juni Aalborg Open – 7-8. september
Alle turneringer afvikles som PDGA B-tier, med krav om medlemskab af en klub der er medlem af DFSU samt aktivt PDGA-medlemskab ved tilmelding.
DM for de bedste rækker vil i 2024 blive afholdt på Eghjorten Disc Golf bane.
DFSU DT vil igen igen i 2024 blive afviklet gennem Discgolfscene, imens det endnu ikke er fastlagt om DM afvikles gennem discgolfmetrix eller DGS endnu.
Bemærk, at der endnu ikke er kommet bud på afholdelse af DFSU AM DM, samt eventuelle regionale mesterskaber samt Doubles DM endnu – bud er her stadig velkomne.
Læs mere om DT her: https://wp.ddgu.dk/?page_id=3637
Læs mere om DFSU DM her: https://wp.ddgu.dk/?page_id=272
D. 12/12 er der generalforsamling i EDGF som er det organg, der overser afviklingen af de europæiske mesterskaber i Disc Golf (EDGC/EMDGC og EJDGC).
Fra DFSU Disc Golf vil René Mikkelsen deltage, men DU har også mulighed for at være med – der efterlyses nemlig pladser til bestyrelsesposter i EDGF. Læs mere i vedhæftede dokument.
Ønsker du at stille op, kontakt rene@ddgu.dk inden d. 5/12 for at nå at blive nomineret.
Søndag d. 19. november havde DFSU Disc Golf inviteret klubberne stormænd til netværksmøde i Momhøje. Formålet med mødet var at give klubberne mulighed for at sparre med hinanden omkring udfordringer og erfaringer, så vi sammen fortsat kan holde gang i den gode udvikling for disc golf.
Der blev brugt en del tid på at diskutere afholdelse af turneringer, hvor alt fra planlægning af selve turneringen til gældende PDGA-regler blev drøftet. Der er en masse erfarne TD’er og klubber i Danmark, men et voksende behov for afholdelse af turneringer på alle niveauer er en udfordring, da antallet af klubber, der kan afholde større turneringer, ikke har vokset med samme fart som antal af udøvere. Fremtidens turneringsstruktur blev også drøftet, hvor DFSU Disc Golf især bed mærke i ønsket om at have en klar turneringsstruktur, som klubberne kan melde ind i. Idéen om et decideret DM-udvalg blev også luftet. Generelt set var der mange gode inputs til fremtidens struktur.
Hvad kan klubberne gøre for at tiltrække og fastholde nye medlemmer? Der var mange gode svar på denne udfordring. Et fællespunkt var afholdelse af forskellige events kun for medlemmer. Klubberne blev opfordret til at være synlige på banen og gøre opmærksom på, hvad man opnår ved indmeldelse.
Hvordan får vi flere frivillige i klubberne? Her tænkes især på de lidt tungere poster, da der som regel er til at finde spottere o.l.. Her opfordres klubberne til at prikke de yngre kræfter på skulderen og så sørge for at “lære dem op”. Der skal være en klar plan for klubbens arbejde, så det er overskueligt for folk, hvad de melder sig til. Og så giv nye medbestemmelse fra starten.
Arbejdet med etablering af en Instruktør 2 uddannelse med fokus på klubtræning blev også præsenteret, hvor DFSU ønskede konkret input til indholdet på denne. Sidder der nogen derude med mod på at udvikle Instruktør 2, så giv endelig besked til bestyrelsen.
Det er ingen hemmelighed, at disc golf i de seneste år har haft nogle kollisioner med Miljøstyrelsen. Dem har DFSU været i dialog med. Dialogen har været konstruktiv og imødekommende på nogle punkter og knapt så imødekommende på andre. Det var vist forventeligt. Påbegynder man et baneprojekt i fredskov og ønsker sparring omkring dette, så kontakt bestyrelsen i DFSU disc golf. Der sidder et udvalg bestående af yderst kompetente folk på området, som har været igennem det lange seje træk med Miljøstyrelsen som modstander.
DFSU Disc Golf præsenterede også Ungdomspuljen 2024. Har klubben en god idé til et godt ungdomsprojekt, så tøv ikke med at søge om del i puljen på samlet 25.000kr. Ansøgningen skal indeholde følgende:
En beskrivelse af projektet og den primære målgruppe.
Et overslag over budgettet for projektet, herunder det ønskede beløb, der ansøges om.
En tidsplan for afholdelse af projektet.
Til slut blev gruppen enig om at det havde været en hyggelig dag med masser af gode indspark til klubarbejdet fremadrettet, ligesom bestyrelsen i DFSU også fik mange gode indspark med sig. Der bliver helt sikkert indkaldt til endnu et møde (eller to) i kommende sæson.
Så er der NU du skal til stemmeboksen . vi skal have kåret åres spiller og årets rookie 2023. Der er kommet mange gode nomineringer ind, og nu er det op til JER at afgøre hvem der vinder.
Der er en Prodigy Mysterbox fra EDGC2023 på hæjkant mellem dem der stemmer ( 5 discs til en værdi af ca 750kr )