Author Archives: Rene Mikkelsen

DFSU DT 2024 og DM datoer på plads

Datoerne for DFSU DT 2024 og DM for de bedste rækker er nu kommet på plads.

Vi har igen i år fået bud fra nogle stærke klubber.

DT planen kommer til at se således ud:
Momhøje Open – 6-7. april
Kokkedal Open – 4-5. maj
Vojens Open 25-26. maj
Aarhus Open – 22-23. juni
Aalborg Open – 7-8. september

Alle turneringer afvikles som PDGA B-tier, med krav om medlemskab af en klub der er medlem af DFSU samt aktivt PDGA-medlemskab ved tilmelding.

DM for de bedste rækker vil i 2024 blive afholdt på Eghjorten Disc Golf bane.

DFSU DT vil igen igen i 2024 blive afviklet gennem Discgolfscene, imens det endnu ikke er fastlagt om DM afvikles gennem discgolfmetrix eller DGS endnu.

Bemærk, at der endnu ikke er kommet bud på afholdelse af DFSU AM DM, samt eventuelle regionale mesterskaber samt Doubles DM endnu – bud er her stadig velkomne.

Læs mere om DT her: https://wp.ddgu.dk/?page_id=3637

Læs mere om DFSU DM her: https://wp.ddgu.dk/?page_id=272

EDGF – Generalforsamling og ledige poster

D. 12/12 er der generalforsamling i EDGF som er det organg, der overser afviklingen af de europæiske mesterskaber i Disc Golf (EDGC/EMDGC og EJDGC).

Fra DFSU Disc Golf vil René Mikkelsen deltage, men DU har også mulighed for at være med – der efterlyses nemlig pladser til bestyrelsesposter i EDGF. Læs mere i vedhæftede dokument.

Ønsker du at stille op, kontakt rene@ddgu.dk inden d. 5/12 for at nå at blive nomineret.

Årets Spiller, Rookie & Ildsjæl 2023

Endnu en begivenhedsrig sommersæson ligger bag os, og det er igen tid til at forberede sig til de mange vinter-events der allerede er planlagt og i støbeskeen rundt om i landet.

Ja, det betyder, at det igen er på tide at nominere Årets Spiller, Årets Rooke og Årets Ildsjæl.

Nomineringer bedes sendt til discgolf udvalget inden 15/11-2023

Du må meget gerne skrive 1-10 linier om hvorfor du synes vedkommende fortjener titlen du nominerer dem til.

Ca 15. november tager bestyrelsen stilling til hvor mange der nomineres, og der offentliggøres en afstemning, hvor alle har mulighed for at stemme på henholdsvis Årets Spiller og Årets Rookie – Årets Ildsjæl afgøres alene af bestyrelsen, på baggrund af de indsendte nomineringer.

Nomineringer skal som minimum indeholde navn på den nominerede, hvilken titel der nomineres til, samt begrundelse for nomineringen.

Nomineringer bedes sendt til bestyrelsen@ddgu.dk

Du kan se vinderne af de respektive titler i tidligere år her:

Årets Spiller – https://wp.ddgu.dk/?page_id=181
Årets Rookie – https://wp.ddgu.dk/?page_id=179
Årets Ildsjæl – https://wp.ddgu.dk/?page_id=1891

Prodigy Discs Danish Tour 2023 recap

PDDT 2023 er ovre, og endnu en gang har vi set en turnerings-serie, hvor niveauet i toppen af dansk discgolf igen ser ud til at have fået et nøk opad i kvalitet.

Mads Schmidt, vinder MPO, PDDT #1

Sæsonen startede i Kokkedal, i høj sol og en Fredtoften der igen var blevet pudset og plejet til lejligheden af Karlebo Frisbee Golf Klub, og træerne sat i blomst.

Hygge på tee på hul 1

Næste afdeling var i Momhøje, hvor Discgolf-Vest efterhånden er ved at have sat en af Danmarks bedste baner op, og igen var det gode vejr blevet bestilt og leveret.

Top 3 i MP50, Sorø Open

Afdeling 3, efter sommerferie, var i Sorø, på den nye bane ved idrætsefterskolen – første gang vi ser en Danish Tour der. Banen har dog allerede lagt rammer til både Sjællands Mesterskaber samt et par lokale C-tiers, så den er ganske kendt af mange. På trods af udfordringer med, at der her i august også ville være EM, hvor en del spillere skulle prioritere ferie, så var der 85 spillere til start i Sorø. Det der er værd at bemærke ved den nye Sorøbane er, at der også her er en sø, hvor Nessie fra den gamle sø er flyttet med..

Tilst Bypark lagde rammer til næste afdeling, der desværre var endnu hårdere påvirket af det forestående EM. Det blev dog en god weekend alligevel, hvor vi bl.a. så playoff for 1. pladsen i MPO mellem Magnus og Magnus – henholdsvis Hedegaard og Kinly.

5. afdeling var i Vojens, der til forskel fra tidligere sæsoner havde valgt at lægge sig om efteråret istedet for i april. Det gav pote i form af en meget mere grøn bane, og fænomenalt vejr gennem hele weekenden – dele af spillerfeltet oplevede endda Vojens uden vind, hvilket hører til sjældenhederne. Det var i øvrigt under Vojens Open, at Silas Wiwe spillede en af de højest ratede runder på dansk jord nogensinde i form af 1069 under 1. runde (Christian Sandstrøm scorede 1070 under Copenhagen Open 2012 i 3. runde. )

Finalen var lagt op til at skulle være vært for op til 120 spillere med spil både på Greve Disc Golf og i Valbyparken på samme tid. Dog var sæsonen for mange allerede ovre, og Greve-banen havde været igennem en større overhaling denne sæson grundet problemer med naboerne, og det var ret sent muligt at spille det nye design. Dog var der 69 spillere til start, hvilket gjorde, at hele spillerfeltet kunne spille på samme bane på samme tid. Vejret viste sig igen også fra sin bedre side, så finalerunden søndag samt efterfølgende præmieoverrækkelse kunne afvikles rundt om grillen i haven bag FGU-skolen.

Og nu, hvad mange har ventet på – oversigt over samlede præmier!

Der gives præmier til op til top 5 i hver række – i rækker med 50 eller færre deltagere er det til ca top 10% og i de endnu mindre rækker er det tættere på top 50%

I MPO kunne Toke Kyed Larsen tage den samlede sejr med 455 point, efter at have spillet samtlige afdelinger. Den dårligste afdeling blev trukket fra.

1455 pointToke Kyed Larsen
2440 pointAshton Gade
3437 pointNicolai Michaelsen
4428 pointTommy Nielsen
5427 pointMikkel Kähler

I FPO var der 9 spillere og udbetales til top 3.

1482 pointIben Blaabjerg
2392 pointSabine Jensen Jåtog
3379 pointGitte Maria Jørgensen

I MP40 var der 25 deltagere, og der er præmier til top 3

1483 pointJens Rud
2278 pointMads sandgaard
3274 pointSinus Frank

I MP50 var der 36 spillere, og der er præmier til top 4

1448 pointBo Thomsen
2439 pointMichael Grøn
3300 pointAl Fleming
4287 pointHenrik Hjørnevik

I MP60 var der 7 deltagere og der er præmier til top 2

1496 pointKarsten Hansen
2286 pointSteen Klevin

I MJ18 var der 12 deltagere og der er præmier til top 3

1484 pointIssac Plagborg
2298 pointJacob Christensen
3196 pointDavid Jacklin

I MA1 var der 53 spillere og der er præmier til top 5

1478 pointAugust Bøje Ilkjær
2476 pointTroels Rasmussen
3461 pointThos Chaluppa
4378 pointThomas Rosenlund
5246 pointJacob Rosenlund

I FA1 var der 12 deltagere, og præmier til top 3.

1592 pointEmma Lambrecht Thomsen
2376 pointThora Lynggaard
3300 pointSidsel Kubsch

I alle divisioner blev der i år givet trofæ til 1. pladserne, lavet af Lena Brammer (BrammerDesign.dk) og der vil blive udbetalt penge til alle præmiemodtagere (påvirker ikke PDGA-status).

Doubles DM vel overstået på Eghjorten

Doubles DM blev i år afhold af Flyvende.dk, i samarbejde med Eghjorten Disc Golf Klub, på Eghjorten i Hillerød.

Der var 3 rækker stillet op – gul&gul tee, gul&hvid tee og hvid/hvid tee.

Der var spænding i den blandede samt den lange række, hvorimod de to unge herrer – Philip Jacklin og Philip Burchard efter to runder kunne løfte trofæet med hele 15 kast til nærmeste konkurrenter, Carl Hermann og Anton Seistrup Hermann.

I rækken gul/hvid Tog Nicolai Andersen og makkeren, Jesper Lund titlen med blot 3 kast ned til Rasmus Olsen og Jonathan Friis på 2. pladsen. På 3. pladsen var der, efter ordinær spilletid hele 3 par på en delt 3. plads i -18, blot 1 kast efter 2. pladsen.

I hvid/hvid rækken blev det hele først afgjort på aller sidste hul. Vi havde netop set Jonas Friis Nielsen sætte et 14 meter putt for birdie for ham selv og Sebastian Pauli, for at sikre den midlertidige 1. plads for en runde der i øvrigt med en enkelt eagle og et enkelt par ellers kun bestod af birdies, og dermed var en perfect round på -18 – samlet score -27(!)

Dog lå Julius Mølgaard og Tommy Nielsen kun 1 kast efter med 3 huller igen, og skulle derfor ‘blot’ birdie de to ‘lette’ huller. hul 16 og 18 for at sikre sig sejren. Hul 16 blev sat rimeligt sikkert, hul 17 – et sikkert par. På det snævre hul 18 startede det som lidt af en gyser, da Julius kastede ind i et træ, mindre end halvvejs nede af fairways. Tommy steppede dog op, og parkerede sikkert sit drive i cirkel 1, hvorfra Julius uden problemer kunne sætte sidste put til birdie og dermed sikre sejren med eet kast til Sebastian Pauli og Jonas Friiis .- samlet vindende score blev -28.

På en flot 3. plads kom brødrene Emil og Frederik Palsbjørn, efter at have gået en flot sidste runde i -14, samlet score der blev -25.

Se alle resultater fra weekenden her: https://discgolfmetrix.com/2650631&view=result

Se klip med Julius og Tommy her:

EDGC/EJDGC/EMDGC er ovre og Danmark har fået medaljer

De Europæiske Mesterskaber i Disc Golf er netop overstået. Først spillede MPO, FPO og Mixed/Dame juniorrækkerne i Tallinn i Estland fra 16. til 19. august , og ugen efter spillede de aldersbeskyttede divisioner (MP40, MP50, MP55, MP60, MP65, FP40, FP50, FP55) I Szarvas, Ungarn 23. – 26. august.

Danmark havde til begge mesterskaber en solid trup. For Tallinn-ugen drejede det sig om Hjalte Jensen, Albert Hytten, Nicolai Michaelsen og Ashton Gade (MPO), Camilla Campen og Cecilie Okkels (FPO). Alexander Boeri og Hugo Toft (MJ18).

I Talinn var det kun Hjalte der klarede sig forbi cuttet mellem dag 3 og 4, hvor han efter 4. runde endte på en solid delt 31. plads efter en runde i 7 under par, som også skulle blive hans endelige score for eventet. De yderligere MPO-spillere tog henholdsvist 66. plads (Albert Hytten), 69 (Ashton Gade) og 84 (Nicolai Michaelsen).

Hos kvinderne endte Camilla og Cecilie på en delt 29. plads.

I MJ18 tog Hugo en 31. plads og Alexander en 36. plads

Resultater kan ses her: https://www.pdga.com/tour/event/67395 (MPO/FPO) og https://www.pdga.com/tour/event/67396 (MJ18 og FJ18)

Holdkaptajn for Talinn-truppen var Nicolai Michaelsen, som også havde flagbærer-tjansen under åbningsceremonien.

I de aldersbeskyttede divisioner havde Danmark følgende spillere udsendt. Karl Johan Høj Nybo (regerende mester, MP40), Martin Milne og Mads Sandgaard (MP40), Jens Rud (MP50), Al Fleming og Tom Mathiesen (MP55), Morten Sandorff (MP60), Sabine Jåtog og Iben Blaabjerg (FP40), Lydie Hellgren (FP50 – regerende mester).

Der blev, helt som forventet, kamp til stregen i både MP40 og MP55, hvor Karl Johan desværre på sidstedagen måtte se sig forvist til 2. pladsen, efter en hård kamp med Anders Swärd fra Sverige. Det blev dog til en flot 2. plads, som vi er stolte af.

Yderligere i MP40 havde vi Martin Milne, som efter en fin start på en delt 6. plads efter dag 1, måtte se sig noget længere nede på tabellen efter dag 2 og 3. Det var dog stadig nok at klare cuttet også til 4. og sidste dag, hvor han endte på en fin 11. plads

EM-debutanten, Mads Sandgaard, også i MP40, endte samlet på en 27. plads, og klarede ikke cuttet til 4. dag.

I MP55 holdt Al stemningen spændt de 3 første runder, men kunne efter 4. og sidste runde løfte trofæet med hele 6 kast ned til Richard Kappling på 2. pladsen (efter 3 runder i delt 1. plads!).

Tom Mathiesen, også MP55, indtog en fin 10. plads efter 4. runder.

I MP60 gik det for Morten Sandorff desværre (løst oversat) skidt, værre, værst over de 3 første dage, og endte turneringen på en 10. plads. Det var dog ikke sidste-pladsen, hvilket vist var det ultimative mål.

I FP40 endte Sabine på en 15. plads, hvilket desværre lige nøjagtigt ikke var nok til at klare cuttet til 4. runde. Iben indtog 22. pladsen.

I FP50 var der stille forventning til regerende mester, Lydie Hellgren, men intet lod til at fungere for hende, desværre, og hun måtte ende på en 7. plads og klarede heller ikke cuttet til sidste runde.

For Masters EM kan de samlede resultater findes her: https://www.pdga.com/tour/event/67399

Nedenstående billeder fra EMDGC i Ungarn er venligst forsynet af holdkaptajn, Sabine Jåtog.

For meget mere info og billeder og fortællinger fra spillerne selv, kan der henvises til den åbne FaceBook-gruppe som spillerne selv uploadede minder til – find den lige her: https://www.facebook.com/groups/1672617279613949

Arbejdet med at finde kriterier for udtagelse til 2025-truppen er allerede i gang, og vi venter spændte på hvor EM afholdes næste gang. Tillykke endnu en gang til vores nye Europamester, Al Fleming!

« Older Entries