Monthly Archives: juni 2021

Repræsentantskabsmøde 2021 – Fusionering på vej

Repræsentantskabsmødet i DDGU 2021 blev afholdt søndag d. 20. juni på Eghjorten.

Det vigtigste på dagsordenen var uden tvivl, at repræsentantskabet skulle tage stilling til, om DDGU skal fusionere med DFSU og derved ophøre med at være et selvstændigt forbund fra 2022. Dette blev enstemmigt vedtaget, så fra 1. januar 2022 flytter disc golf aktiviteterne i DDGU over i DFSU.

Bestyrelsen i DDGU blev udvidet på dagen, så bestyrelsen nu tæller 6 personer.

Dennis Thygesen (ÆDGK6100) – genvalgt som formand
Karsten Iversen (Discgolf-Vest) – kasserer (ikke på valg)
René Mikkelsen (EDGK) – genvalgt som PDGA landekoordinator
Steffen Rise Andersen (KFK) – genvalgt til bestyrelsen
Peter Theis (Hareskov Frisbee Klub) – valgt til bestyrelsen
Lasse Christensen (Aalborg Dinosaurs) – valgt til bestyrelsen

Bestyrelsen i DDGU takker for et godt fremmøde og nogle gode diskussioner. Det går den rigtige vej for vores dejlige sport takket være alle jer gode mennesker derude.

Referatet findes her.

Læs formandens beretning.

Foto af René Mikkelsen

 

Kulturministeren indvier ny bane

Kulturministeren, Joy Mogensen, indviede i søndag en ny bane i Greve kommune ved Tune Kursuscenter. Claus Steensbech er manden bag den nye bane, der er kommet til i samarbejde med FGU-skolen Øst, Greve kommune og Bilka.

Kulturministeren vandt også partiernes kamp over Greves borgmester Pernille Beckman.

 

Repræsentantskabsmøde 20. juni

Om små to uger finder repræsentantskabet sted på Eghjorten disc golf bane. Det eneste indkomne forslag under punkt 4 på dagsordenen kommer fra hovedbestyrelsen i DDGU, og omhandler sammenlægningen med DFSU. I den forbindelse skal det bemærkes, at DFSU i forgangne weekend havde samme punkt til afstemning til deres repræsentantskabsmøde, hvor forslaget blev stemt igennem.

Læs om sammenlægningen med DFSU her.

Nye bestyrelsesmedlemmer

I forbindelse med repræsentantskabsmødet håber bestyrelsen at vi kan finde nogle medlemmer med interesse for det organisatoriske arbejde. Vi mangler 1-3 bestyrelsesmedlemmer, og dertil kommer at disc golf udvikler sig i et tempo, hvor vi skal bruge flere hænder for at holde biksen kørende. Der tænkes derfor i oprettelse af forskellige udvalg med hvert deres fokusområde, eksempelvis et instruktørudvalg. Kontakt gerne bestyrelsen, hvis klubben råder over evt interesserede. Det bliver en super spændende tid, hvor vedkommende skal være en del af at opbygge en ny version af det organisatoriske grundlag for disc golf.

Tilmelding

I forbindelse med repræsentantskabsmødet vil bestyrelsen gerne have et praj ang antallet af deltagere i mødet fra medlemsklubberne. I indkaldelsen kan I se, hvor mange repræsentanter, hver klub råder over.

Indkaldelse og dagsorden

Vel mødt

Bestyrelsen