Monthly Archives: december 2021

DFSU Danish Tour og DM 2022

DFSU Danish Tour 2022

Turneringsudvalget har netop fået de sidste datoer på plads for DFSU Danish Tour 2022. Det kan siges, at der virkelig kommer spredning på touren til næste sæson. Igen kastes det hele i gang i Sønderjylland på banen i Vojens i starten af april. Herefter flytter touren til nye fairways. For første gang tages en ny bane på Bornholm i brug, hvilket vi glæder os meget til at opleve. Svinninge tager næste afdeling i juni, hvorefter touren igen begiver sig til Jylland, hvor først Opdrift er værter på banen i Tilst, og det hele afsluttes af Dino’erne i Aalborg til september. 

DFSU Danish Tour 2022 – kalender

  • Vojens: 9. og 10. april
  • Bornholm: 30. april og 1. maj
  • Svinninge: 4. og 5. juni
  • Tilst: 13. og 14. august
  • Aalborg: 10. og 11. september

Danmarksmesterskaber 2022

Ja, du læste rigtigt – Danmarksmesterskaber i flertal. Bestyrelsen i DDGU har besluttet at opdele mesterskaberne i et Danske Amatørmesterskaber 2022 (for alle Am-rækker) og Danmarksmesterskab 2022 (for alle Pro-rækker). Vi mener, at tiden er inde til at forsøge sig med opdelingen, da vi vurderer, at der er nok spillere nu til at fylde begge turneringer. Opdelingen gælder i første omgang for sæson 2022, hvorefter der evalueres på modellen.

Danmarksmesterskab 2022
Sted: Eghjorten
Arrangør: Eghjorten DGK
Tid: 26.-28. august

Danske Amatørmesterskaber 2022
Sted: Fredtoften
Arrangør: Frisbeesport i samarbejde med Karlebo FGK
Tid: 24.-26. juni

Danmarksmesterskab for 60+
Sted: Fredtoften
Arrangør: Karlebo FGK
Tid: tilgår

Årets spiller, rookie og ildsjæl 2021

Medlemmerne har netop kåret Årets spiller 2021, og valget faldt på Hjalte Jensen, der i den grad har slået sit navn fast i toppen af dansk disc golf. Hjalte blev valgt med 56% af stemmerne i et stærkt felt af nominerede, der blandt andet talte 

Der skal lyde et stort tillykke til Årets spiller – Hjalte Jensen

Medlemmerne har også kåret Årets rookie 2021, og her faldt valget på Silas Evald Wive, der opnåede hele 72% af stemmerne. Silas har sammenlagt spillet under et år og har allerede sin første turneringssejr under bæltet. Det bliver spændende at følge ham i kommende sæson.

Der skal også lyde et stort tillykke til Årets rookie – Silas Evald Wive

Medlemmerne indstillede personer til Årets Ildsjæl 2021, men det var bestyrelsen, der traf det endelige valg. Det var bestemt ikke en nem beslutning, da alle indstillede personer yder en kæmpe indsats for sporten. Rigtig mange sætter stor pris på jeres store engagement. Bestyrelsen har valgt Steffen Sinning fra DGK Opdrift for et utroligt stort stykke arbejde i Opdrift. I år med opførelsen af den nye Grimhøj bane, vedligehold af banen i Tilst, dialog med kommunen, Aarhus Open, Handicap Liga hver Tirsdag osv”

Stort tillykke til Steffen Sinning med kåringen som Årets ildsjæl 2021.