Tag Archives: Thomas Rasmussen

Truppen til EM

Egentlig var det planen at præsentere udtagelseskriterierne til EM-truppen, men på grund af mængden af positive tilbagemeldinger fra de bedste danske spillere, kan vi istedet allerede præsentere de spillere der er udtaget til at præsentere Danmark ved EM i Kroatien i august. Hele fem regerende Danmarksmestre er på holdet.

Danmark har fået tildelt tolv pladser ud af 200, og de blevet fordelt med udgangspunkt i følgende kriterier:

  • Danmarksmestre er som udgangspunkt kvalificeret
  • Spillere med den bedste PDGA-rating på udtagelsestidspunktet
  • Pladserne forsøges fordelt i de divisioner, hvor der er kvalificerede deltager
  • Kaptajnen får en plads
  • Det prioriteres at sende to Juniorer afsted, hvis muligt.

Open MPO

Kristian Spliid
Karl Johan Nybo
Martin Spliid
Jeppe Ask Sørensen

Master MP40

Mikael Birkelund
Thomas Rasmussen
Lars Lau (Kaptajn)

Grandmaster MP50

Martin Frederiksen

Women Masters FM40*

Lydie Hellgren
Iben Blaabjerg

Junior MJ1

Albert Hytten
Sebastian Pauli

* Da vi i Danmark ikke tilbyder Women Masters, er damerækken blevet behandlet som en enkelt division, og spillerne kan så stille op i den række de ønsker/er berettiget til.

At spillerne er udtaget er ikke det samme som at de har givet endeligt tilsagn om at de kan tage afsted, men alle har tilkendegivet at de ønsker at deltage. Bliver nogle af dem forhindrede, vil pladserne blive besat løbende.

Tillykke til de tolv spillere, vi glæder os til at følge jer til august.

 

Kaptajnens beretning fra EM.

For dem der ikke selv har fulgt med på Facebook, bringer vi her EM-holdets kaptajn Kristian Engsig-Karups opsummering af EDGC 2016.14089009_10208572168154743_9174590490754385945_n

EDGC 2016 er slut, og som kaptajn føler jeg det er på sin plads, at jeg binder en sløjfe på hele forløbet.
Det var selvfølgeligt ærgerligt, at det ikke lykkedes os, at få danskere på skamlen, men der var helt klart gode takter. Jeg vil lige dele et par af de iagttagelser og tanker jeg gjorde mig, omkring danskernes spil.
Først og fremmest vil jeg fremhæve Albert, som faktisk gjorde det meget bedre, end han nok selv vil mene. Jeg fulgte ham på en del af 3. runde, og jeg så en knægt, der spillede meget velovervejet, og uden slinger i valsen. Hans scorekort vidner også om dette med double bogey, som værste score på hele kortet, og tre runder som alle var rated omkring 920. Stærkt gået, Albert!
Vores anden junior, Vincent, fik jeg ikke muligheden for at følge så meget, men jeg tror han fik øjnene op for, hvor langt der er til toppen, og forhåbentligt motiverer oplevelsen ham til at træne endnu mere.
Iben spillede fuldstændigt op til hendes niveau, og gik hverken nogle specielt gode eller dårlige runder. Iben kører bare sin stil, og slår ikke sig selv i hovedet over, at det på 52 huller ikke er lykkedes at lave en birdie. Jeg er virkeligt glad for, at det skete på det 53. hul, hvor hun nailede et flot birdieput på det svære hul 17. I kan se hendes reaktion i et klip i gruppen.
Tom havde ikke den bedste uge på kontoret med tre runder under niveau, og det var i højere grad Al, der viste de danske Master faner. Efter en flot 2. runde i +1, lå han nr. 12 og i god position til at klare cuttet, men desværre smed han det hele i 3. runde med +8 og endte 4 kast fra cuttet. På trods af de utilfredsstillende resultater i master, havde Al og Tom godt humør hele ugen igennem, og var meget aktive med at bakke de andre danske spillere op på banen.
Karl Johan var desværre ikke med helt fremme i bussen, og efter min opfattelse kan det koges ned til triple bogey’en på hul 6 i første og det missede par put på hul 16 i fjerde. Havde det i stedet været birdie-par, som det burde, så havde han været i omspil om sejren. KJ var, på sin egen rolige måde, frustreret over førstedagen, og at han ikke brændte banen af i nogen af runderne, men alligevel var han på sædvanlig vis fremme i skoene og fuld af god energi udenfor banen.
Jeg gik med Martin på allerførste hul og så hans ufatteligt uheldige start, hvor hans fine indspil til en sikker par rejste sig, rullede i OB og endte med at føre til en double bogey. Sådan en start kan føre til, at man måske satser en anelse mere, fordi man føler der er noget der skal indhentes. Om han gjorde det eller ej ved jeg ikke, men hans runde i -3 er i hvert fald flot ovenpå den start. Endnu mere flot var hans 2. runde, hvor han spillede en meget sjælden bogey fri runde i -7 og pludselig befandt sig i top 10, sammen med KJ. Ærgerligt, at Martin ikke holdte den gode stil på 3. dagen, for hans 4. runde i par med et helvedes vejr er bestemt også vild.
Thomas havde det jeg vil betegne som en ninja-turnering. Der var ikke noget flashy over Thomas’ spil, og han cruisede stille og roligt ind lige udenfor top 20. Jeg tror faktisk Thomas var én af de mest tilfredse danskere.
Jeppe kørte også god stil det meste af tiden. Hvis man lige ser bort fra sidste runde, hvor regn og storm drillede Jeppe, så kørte det ret godt for ham. Hans eneste problem var faktisk hans baghånd, som var nødvendigt på mange af hullerne. Den havde Jeppe glemt derhjemme. Hvis han havde haft en confident backhand med rundt, så havde vi talt om top 10, tror jeg. Baghånd eller ej, så spillede han 3 runder i 1000+, hvilket er bundsolidt.
Mads spillede ligesom Iben fuldstændigt op til sin rating. Problemet for Mads er dog, at han selv føler, at hans niveau er væsentligt højere end hans rating siger. Det mener jeg, han har ret i, men det er kun, når vi taler om hans topniveau. Mads kan spille det vildeste discgolf, men hans bundniveau er bare stadig for lavt til, at han kan gøre sig gældende i så stor en turnering. Han sagde også selv, at han havde begået dén fejl, at have en gameplan, der passede til hans topniveau med de store kast og så videre. Jeg tror, han fik sig en værdifuld lærestreg, og kommer styrket hjem til DK.
Philip spillede hele ugen uden tømmermænd, og det var noget han lige skulle vende sig til. Han fik styr på det i 2. og 3., men førstedagen var for skidt til, at han kunne have cuttet som målsætning.
Troels var den koldeste dansker med tre runder langt under niveau. Det fede var dog, at selv efter to runder på niveau med master women, så sagde Troels, at han ville flække banen i tredje, og jeg er sikker på, han mente det. Det gik bedre, men der blev ikke flækket noget.
Jeg selv spillede faktisk det bedste discgolf, jeg nogensinde har spillet….lige indtil jeg lå på green. Jeg tror, jeg satte 4 put i hele turneringen fra mere end 4 meter. Dem af jer, der har spillet med mig i løbet af året, har set hvad jeg mener. Alligevel var det en sand fornøjelse, at spille med i sådan en event, og der er intet der slå det rush, det giver, at blive anouncet på første tee til jubel fra holdkammeraterne.

Hvad vi ikke skabte af resultater på banen, det skabte vi i den grad udenfor banen. Der var uden sammenligning størst jubel, når en dansker blev anouncet ved første tee, og det var fordi der var en helt fantastisk holdånd. Vi havde styr på de andres teetimes og prioriterede at være der. Derudover spredte vi også smil på læben hos den lokale befolkning, når vi gik rundt i gaderne, fordi KJ altid havde sine “Double Trouble” discs eller en mini med. Der blev lavet en masse urban disc, og det var alt for fedt. Derudover tror jeg ikke, der var nogen af de andre hold der nåede os til sokkeholderne, når det kommer til at rapportere om begivenhederne til hjemlandet. Det var simpelthen så fedt, at så mange af jer fulgte med på den måde, og jeg tror såmænd det endte med, at der også var udlændinge der fulgte gruppen.
Alt i alt var det en oplevelse, der overgik alle mine forventninger, og hvis ikke spillet rækker til det til den tid, så vil jeg allerede nu gerne skrives på listen over mulige kaptajner om to år.
Jeg vil lige give en særlig tak til Rene, som kørte selv hele vejen derop, for at støtte og filme os. Det var sku sejt, Rene, og glem nu ikke: nogen gange kan det blive lidt for live…. Også tak til Alberts bedsteforældre, som var med hele ugen og fulgte Alberts spil med nerverne udenpå tøjet. Det var legendarisk, da de efter en runde, med stolthed i stemmen sagde til Albert, at det var skide flot, hvorefter en skuffet Albert svarede: “Ja, slap nu af, det var pisse ringe!”. Til sidst en tak til Jeppe og KJ, for at være de fedeste roommates. Det var som at være 20 år igen. Med børn, arbejde og andre seriøse forpligtigelser, er det noget helt specielt, at have det sådan i det meste af en uge.

El Capitan

Kristian Engsig-Karup

Truppen til EM i Oulu, Finland er udtaget (opdateret)

Så er der blevet sat navn på de 12 pladser Danmark har fået tildelt til EM i Disc Golf, der afholdes i Oulu, Finland i august. Og Danmark kommer til at stille i tæt på stærkeste opstilling. I open deltager de 6 bedst rangerede spillere (efter PDGA-rating), inkl. den 10 dobbelte Danmarksmester “KJ” Nybo, sidste års vinder af Prodiscus Danish Tour, samt yderligere 3 tidligere vindere af Danish Tour. Hos juniorerne sender vi både vinderen af Prodiscus Danish Tour 2015 samt Danmarksmesteren. I Masters er både Danmarksmesteren fra 2014 og vinderen af Danish tour 2011 og 2012 udtaget. Hos damerne sender vi også sidste års vinder af Prodiscus Danish Tour.

edgc2016_logoOpen

Karl Johan Nybo (1023)
Thomas Rasmussen (989)
Martin Spliid (986)
Christian Madsen (980)
Jeppe Ask Sørensen (980)
Troels Rene Rasmussen (962)
Kristian Engsig-Karup  (937) (C)

Kristian Legind Spliid (afbud)
Masters

Tom Mathiesen (953)
Al Fleming (951)

Open Women

Iben Blaabjerg (795)

Junior

Vincent Garver Stewart Pedersen (847)
Albert Hytten (831)

Tillykke og “god vind” til de udtagne spillere.

Opdatering: Kristian Spliid har desværre meldt afbud. Hans plads overtages af Troels Rasmussen.

 

Turneringsberetning fra Prodsicus DT 2015 #3 – Aalborg Open

Prodiscus.fi

Lørdag d. 2. maj 2015 blev 3. afdeling af Prodiscus Danish Tour 2015 spillet på banen i Bundgårdsparken, Aalborg. Der var mødt små 40 stykker op i det nordjydske, for at prøve kræfter med den alsidige og til tider krævende bane. Skiftende regn og sol havde op til turneringen fået græsset til at gro kraftigt, så det var lige til den lange side i forhold til turneringsstandard. Ud over det tog banen sig godt ud og der var i dagens anledning streget 10 meter linjer op på samtlige kurve, hvilket bestemt kan anbefales til følgende arrangører. Det er blevet rigtig godt modtaget af alle spillere både her og i Randers.

Banelayoutet var i forhold til sidste år opdateret med større OB-zoner, som øgede presset på tee-stederne. Spillerne blev straffet lidt hårdere for at kikse drivet flere steder. Ændringerne blev modtaget positivt, og derfor tages de med i banelayoutet til DM i september.
Finalehullerne var lagt omkring amfiscenen, for at gøre finalen mere publikumvenlig. Det gav godt nok lidt trafikale problemer omkring hul 8, men de blev løst på fornuftig vis af TD (hvis jeg selv skal sige det). Disse småproblemer blev efter min og flere af spillernes mening opvejet af, at publikum stort set kunne følge med i alle finalerne samtidigt fra amfiscenen. Der var en slags 18th green stemning over det.

Discimport.dk

Turneringssponsor

I AM Intermediate viste Jakob Brix Hansen fra Dinosaurs solidt spil hele dagen med runder i 55 (-2) og 56 (-1), hvilket førte til at Jakob kunne gå i finalen med en solid føring på 7 kast ned til Peter Festersen fra Opdrift, som havde haft en skidt 1. runde i 62 (+5). De to øvrige finalepladser blev besat af to Dinosaurs-spillere i form af Dan Leslie Andersen (+8) og Michael Stokbæk (+10). I finalen udviste Jakob god ro og gik rundt i par, hvilket var rigeligt til at snuppe sejren, idet de andre alle gik over par. Stort tillykke til Jakob! Det skal lige nævnes, at Jakob var inde i byen og blive vaccineret mellem runde 1 og 2. Årsagen var, at han den følgende mandag skulle afsted på en 2 måneders rejse til Sydamerika. I den anledning var en solidt sjak af hans venner mødt op til en farveløl, og de kunne sidde på amfiscenen og se ham vinde lortet. God timing, Jakob!
Finalen bød også på et fantastisk drive på hul 16XL af Dan Leslie Andersen. Jeg har aldrig set én der udstrålede så meget ”nu skal den fandme ha”-attitude, og så lige efter opleve det vildeste grip-lock. Fedt du kunne grine af det, Dan. Det var virkeligt også sjovt.
Am Intermediate rækken bød også på endnu en bemærkelsesværdig begivenhed. Vi har i Aalborg tradition for, at give en trøstepræmie til én, som har været særligt uheldig. Sjovt nok er det som regel én på hul 8. Mads Skovbjerg Eriksen lavede i 2. runde en 7’er på hul 8, hvilket i sig selv ikke er specielt bemærkelsesværdigt. Det var mere måden det skete på. Han lavede efter sigende et perfekt drive lige til kurven, men desværre rejste discen sig og rullede i bund. Mads lavede sit up-shot og puttede for par…..miss….og nyt rul hele vejen ned. Nyt Up-shot og put for dobbelt boogie…..miss…..og igen rul hele vejen ned. Upshot og put for en 7’er. Sådan kan det gå. Jeg håber, du har fået og synes om din Prodiscus disc, Mads.

I AM Advanced var det endnu en Dinosaurs spiller der viste mest stabilitet. Martin Therkildsen spillede rundt i 56 (-1) og 58 (+1), hvilket i mine øjne er pisse flot af en spiller som første begyndte at spille for alvor i sidste sæson. Det er dog tydeligt at se på Martins scorekort, hvor der skal arbejdes for at tage det næste skridt. Igen birdies på par 4 hullerne. Det gør dog ikke så meget, når man stort set kører 3’ere og 2’ere på resten af hullerne.
Martin gik til finalen med en 5 kasts føring foran Kenneth Eriksen (+5) og Ronnie Stjernholm (+5). Sidste mand i finalen var Daniel Jørgensen (+7). Alle tre fra Opdrift. Der blev allerede på første finalehul tændt et håb hos forfølgerne, da Martin lavede en 5’er på hul 3. Et hul som også havde drillet ham i runderne med hhv 4 og 5. Martin holdte dog styr på nerverne og gik de øvrige huller i +1, så han endte i samlet +3. Det var 3 kast bedre end Ronnie og Kenneth på en delt 2. plads. Tillykke til Martin!

I GrandMaster dukkede Martin Frederiksen ikke op, så der var kun tre mand til at kæmpe om sejren. Det blev en ret tæt kamp, idet alle tre spillede solidt. Inden finalen lå Claus Ildvedsen fra Opdrift i -4, to kast foran Michael Grøn fra KFK i -2. Michael var dén af de tre der i løbet af dagen havde spillet mest over sin egen rating, og for det skal du have et: Flot! Sidste mand var Benny Sørensen fra Randers som lå i par. I finalen var spændingen intakt indtil de sidste to huller, hvor Claus lå i -3, Michael i -1 og Benny i par. Hul 17 blev afgørende, idet Claus lavede birdie, mens Michael og Benny lavede dobbelt boogie og boogie henholdsvis. Hul 9 ændrede ikke noget, og derved tog Claus anden Tour sejr på stribe, mens Michael og Benny delte 2. pladsen. Tillykke med det.

Masters vinder Mikael Birkelund

Masterrækken blev for tredje turnering i træk domineret og vundet af Mikael Birkelund fra Opdrift. Han sluttede i -7, som var 10 kast foran nr. 2 Jakob Burkard (freelance). Bjarne Thomsen fra ÆDGK og Timothy Hald fra Opdrift tog 3. og 4. pladsen med hhv. +7 og +17. Mikael grundlagde sejren allerede i 1. runde med en 50’er (-7, rated 1007), og så var det cruisekontrol resten af vejen. Mikaels dominans er ikke overraskende, idet det er første år han stiller op i Master og sidste år spillede med om topplaceringerne i Open. Det bliver spændende at se, hvad Mikael kan præstere i næste uge i Kokkedal, hvor Masterfeltet også inkluderer Søren Sejr Larsen og Al Flemming.

I Open-rækken var vinderens dominans endnu større. Det var et one man show af de helt store. Med runder rated til hhv 1047, 1035 og 1058 (finale) sørgede Thomas Rasmussen fra Opdrift for at levere den i mine øjne bedste turneringspræstation på dansk jord i lang tid, hvis ikke nogensinde. Jeg havde selv fornøjelsen af, at gå med Thomas i 1. runde, hvor han gik rundt i pargolf-værdige 46 kast (-11). Det var nu ikke fordi han parkerede drives hele tiden, men han satte stort set alt indenfor og op til et par meter uden for cirklen.

Open vinder Thomas Rasmussen

Open vinder Thomas Rasmussen

Efter 8 huller lå han 6 under og så lavede han rundens eneste seriøse fejl og det var et drive langt ind i busken til højre på hul 13. Det kostede en boogie, men Thomas fulgte op med birdies på de to følgende huller, og så var det glemt. Fire birdies mere på vejen hjem, og så skulle man tro han kunne slappe af og køre cruise-control. Men nej 2. runde var ligeledes sub-50 med en 49’er (-8). Dermed kunne Thomas starte finalen i -19, som var 12 kast bedre end nr. 2 Christian Madsen fra Opdrift (-7). Christian var skarpt forfulgt af Søren Larsen fra Horsens i -5. Det er Sørens anden Open finale på touren i år, og det er sku stærkt gået, når man tænker på Sørens rating på 937, som ligger lige over cuttet til AM Advanced. Fedt at se de gode takter, Søren. Sidste mand i finalen var Troels Rasmussen fra Opdrift, som ligeledes har vist god form på det seneste. Thomas valgte ikke at slippe speederen i finalen og gik den i -5, selv om han tog en boogie på hul 8. Den blev i øvrigt fulgt op af en flot birdie på hul 16XL. Finalen blev dog alligevel spændende og skæbnesvanger, idet Troels viste storspil og gik de 9 huller i -3, mens Christians og Sørens kræfter var brugt op med finalerunder i hhv +3 og +5. Dermed snuppede Troels 2. pladsen. Pisse stærkt gået, Troels.

Toursponsor

Toursponsor

Thomas kunne med et år fra tronen igen hyldes som Aalborg Open mester, og i mine øjne er Thomas med denne præstation 1. udfordrer til DM-titlen. En lignende præstation til september kan i hvert fald give Karl Johan kamp til stregen. Ikke for at lægge pres på dig, Thomas……

Tusinde tak til alle deltagere for at…..ja…..deltage, og tusinde tak til alle dem, der har hjulpet til med at få turneringen til at forløbe smooth. Også stor tak til Prodiscus for alle de fine præmier og tak til Discimport for at give spillerne mulighed for at udvide sortimentet.
Jeg håber, at se jer alle sammen i Aalborg igen til DM.

TD, Kristian Engsig-Karup

Beretning fra Prodiscus Danish Tour 2015 #2 – Ørsted

Discimport.dk

Turneringssponsor

Forrige søndag gæstede Danish Tour for første gang skovbanen i Bakkerne i Ørsted til 2. afdeling af Prodiscus Danish Tour 2015. En relativ kort 9-hullers bane med nogle andre udfordringer end de fleste spillere er vandt til. I dagens anledning var der blevet givet tilladelse til at benytte heden ved siden af banen til et par midlertidige huller. Både for at give lidt afveksling, og for at tage et par huller ud af spil, der ellers ville kunne skabe lidt ventetid, når der nu var tale om et fuldt felt. Særligt det korte af de to midlertidige huller gav lidt problemer fra især hvid tee pga. en lidt utilregnelig vind. Et hurtigt kig på scorekortene afslører kun to birdies på hul 4 hele dagen, mens der er rigeligt med både 4’ere, 5’ere og 6’ere.

Med undtagelse af AM Intermediate rækken, var der ikke meget spænding om sejren i de andre divisioner. Den eneste anden division hvor vinderen ikke førte efter første runde var i Masters, hvor Team Discmanias Mikael Birkelund var 4 kast efter Jakob Burkard. Det blev der lavet om på i 2. runde hvor Mikael spillede dagens bedste runde med 48 kast, 10 under par (Uoficielt rated 1030). Den eneste anden spiller der kom under 50 på dagen, var Open vinderen Thomas Rasmussen i første runde med 49 kast (1026 uofficielt). Jakob Burkard kunne ikke følge sin flotte første runde op, og i en ombytning af rollerne fra dagen før i Randers, kom Thorvaldur Thorarinsson op og overtog 2. pladsen. Jakob lagde pres på i kampen om andenpladsen i finalen, som var rigtigt tæt, og først på sidste hul faldt afgørelsen, hvor det modsat Randers blev islændingen, der trak det længste strå.

Thomas RasmussenThomas Rasmussen vandt som sagt Open fra spids efter første runde med en samlet score på 19 under par, hjulpet godt på vej af et flot ace (hole in one) på hul 5. Det var anden gang Thomas acer hul 5 i Ørsted til en turnering, og også denne gang var den i hele vejen. Ærgeligt for Thomas var Prodiscus baggen ikke i spil som acepræmie i Ørsted. Den blev i stedet udtrukket ved lodtrækning blandt alle spillere inden starten på anden runde, og den heldige vinder blev Allan Hallengren, som blev lettere forvirret, da han vendte tilbage fra parkeringspladsen og blev ønsket tillykke, da han ikke havde overværet lodtækningen.  Også i Open var der tæt kamp om andenpladsen. Kampen stod mellem første afdelings vinder, Team Latitude 64‘s Christian Madsen og Thomas’ bror, Troels Rene Rasmussen, der spillede lige op i første runde (53 kast). Christian gentog sin score fra første runde, mens Troels forbedrede sin score med to kast, og var derfor foran inden finalen. Det varede dog kun til hul 2, hvor Troels måtte indkassere en dobbelt bogey, og så var stillingen lige. Troels svarede dog igen på heden og tog et kast tilbage på det 205 m lange hul 3 (par 4) med en birdie. Og da Christian måtte inkassere en bogey på hul 4, var de tilbage til udgangspunktet igen. På det snævre hul 5, måtte Troels dog give det ene kast tilbage igen efter en bogey, og på hul 6 tog Christian det andet med en birdie, da Troels missede sit birdie putt fra kort afstand. På det korte hul 7, måtte Troels sætte et godt putt for at følge med, da Christian var tæt på at skippe sit overhånds kast op i kurven. Stillingen var altså helt lige i kampen om andenpladsen med to huller igen. Christian lavede et rigtigt flot anhyzerkast på det korte par 4 (105 m), mens Troels ramte et tidligt træ, selvom hullet ellers ligger bedre til højrehåndspillere. Det blev afgørende. Selvom Christian missede sin mulighed for Eagle, havde han en nem 3’er, mens Troels måtte indkassere en bogey 5’er. Beggede sluttede med en 3’er på hul 9, og dermed endte Christian med at tage 2. pladsen foran Troels på 3. pladsen.

Claus Søren Ildvedsen kalder selv Ørstedbanen for en af hans yndlingsbaner, og det kunne ses. I overlegen stil og med suverænt spil, cruisede han sejren hjem i Grand Masters foran Michael Grøn der med en flot 2. runde overhalede Erling Vestergaard. Iben Blaabjerg måtte desværre endnu engang spille alene mod banen i damerækken.

I AM Advanced skulle man også kigge langt efter spænding om 1. pladsen, som Kasper Borgen tog sig af. Han lagde sig i front i første runde, trak fra i anden, og kunne stille og roligt køre en sikker sejr hjem i finalen, og vekslede dermed bronzemedaljen fra Randers til en af guld. Også her var kampen om sølvet tæt. Martin Therkildsen lå inden 2. runde henholdvis 3 og 4 kast foran Joakim Vestergaard og Ronnie Stjernholm, men måtte efter en halvsvag runde se sig overhalet af begge. Han kom dog stærkt igen i finalen og hentede Ronnie allerede på hul 1. På hul 4. hentede han Joakim, mens Ronnie vandt et kast tilbage igen. Herfra var det tæt indtil hul 8, hvor Ronnie måtte nøjes med en bogey, mens både Martin og Joakim sænkede deres birdies. Kun ét kast skilte 2. og 3. pladsen inden sidste hul, og det lignede lidt af det blot var Joakim og Martin der skulle blive enige om rækkefølgen, da Ronnie lå yderligere to kast efter inden det korte hul 9, hvor der blev spillet CTP (closest to pin) på de første to runder. Ronnie gav dog ikke op uden kamp og lavede en birdie. Martin kunne han ikke hente, da han sikrede sig en par, men han kravlede lige netop forbi Joakim, der kiksede og måtte slutte af med en dyr dobbelt bogey.

Vi skulle som sagt helt ned i AM Intermediate, for at finde spænding om sejren. Tre spillere delte førstepladsen med 55 kast efter første runde, mens de tre efterfølgende spillere lå henholdsvis et, to og tre kast i hælene på dem. Filip Vestergaard, vinderen i Randers, lagde sig efter en 2. runde i 52 kast i spidsen, tre kast foran Nicklas Jonasson, med Mads Skovbjerg Eriksen kun et kast yderligere efter. I løbet af de første finalehuller begyndte der at tegne sig et billede af, at vinderen skulle findes mellem Filip og Nicklas, hvor Nicklas havde hentet et af de tre kast, han var efter fra start. På hul 6 og 7 satte Nicklas slutspurten ind, med to 2’ere i træk. Filip forsvarede førstepladsen ved også at lave birdie på hul 7, men Nicklas lagde maksimalt pres på Filip, da han placerede sit drive 3 meter fra kurven på hul 8 (par 4). Det gav bonus, da Filip umiddelbart efter rammer en sen gren på sit drive, og må nøjes med en par, mens Nicklas satte sin eagle. På hul 9 åbnede Nicklas dog døren på klem igen, da hans drive blev for lavt, og ramte noget vegetation kort af green. Filip sendte et smukt drive afsted, og det lignede et sikkert omspil om sejren, indtil discen ramte det sidste træ inden kurven. Filip havde stadig chancen fra 6-7 meter, men sendte puttet højre om kurven og dermed også sejren til Nicklas. Martin Louis Milne, der rundede finalegruppen af, overhalede med sit stabile spil Mads for 3. pladsen i finalen. René Lindberg Mikkelsen optog den spændende Intermediate finale på video, og den er helt sikkert et kig værd.

Alle resultater kan ses hos PDGA her, og Claes Würtz har vanen tro lagt billeder op på sin hjemmeside claeswuertz.dk. Hvis du gik glip af åbningen af Prodiscus Danish Tour 2015 i Randers, kan du læse hvordan det gik her. Vi ses til 3. afdeling i Aalborg. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, så skynd dig at gøre det her.

Turneringsledelsen vil gerne sige mange tak til Erik Sorth for lån af banen, og til vores turneringsponsor Discimport samt toursponsor Prodiscus.

TD, Joakim Lauridsen

Prodiscus.fi

Toursponsor

 

Beretning fra Prodiscus Danish Tour 2015 #1- Randers

Prodiscus.fi
Discimport.dk

Turneringssponsor

I sidste weekend blev Prodiscus Danish Tour 2015 skudt i gang. Og det blev med flyvende start, da både første og anden afdeling blev afholdt i henholdsvis Randers og Ørsted. Det eneste der manglede var vores nye toursponsor, Prodiscus, der ikke kunne nå at få afsendt sponsormaterialet. Det står forhåbenligt klart i Aalborg d. 2. maj.

Vejret var som bestilt til Disc Golf i Dronningborg fra morgenstunden om lørdagen. Vinden som ellers altid blæser i Randers, var ikke en faktor under første runde. Det burde give muligheder for lave scores, men måske skulle folk lige spilles varme oven på vinteren. Eller også spillede banen bare svært i tuneringslayoutet med OB langs næsten alle fairways.

Enkelte spillere lagde dog hårdt fra start. Team Discmanias Mikael Birkelund i Masters havde første rundes hot round med en 52’er, 6 under par, rated 1015 (uofficielt), men spørgsmålet på alles læber i frokostpausen var; “Hvem er Peter Sonne?”. På en delt første plads i Open med 54 kast (997 uofficielt) , lagde “Bornholmeren” hårdt ud. Desværre for ham, kunne han ikke holde dampen oppe i anden runde. Det kunne til gengæld den nyligt Latitude 64 sponsorede Christian Madsen. Med 51 kast (1051 uofficielt) lagde han afstand til konkurenterne, mens det så småt begyndte at blæse op. Tættest på var Thomas

DDGU's nye beach flag fik debut i Randers

DDGU’s nye beach flag fik debut i Randers (foto: Claes Würtz)

Rasmussen, der med en anden runde i 53 kast (1016 uoficielt) lå 5 kast efter inden finalen. Anderledes tæt var kampen om 3. pladsen. Søren L. Larsen lå kun ét enkelt kast foran to spillere på en delt 4. plads. Hans bror, Kristian Spliid fra Team Discmania, spillede imponerende, hans knæskade taget i betragtning, og endte med at slå Dennis Thygesen ud af sudden life playoff i finalen på andet finalehul, hvor han parkerede det 135 m. lange hul 3. Den stærke vind åbnede op for at fejltagelser og nerver kunne få indflydelse på finalen, men Christian holdt hovedet koldt, og det var ikke til at se, at han havde skiftet stort set hele baggen ud for mindre end en måned siden. Der var intet Thomas kunne stille op, men hans 2. plads var aldrig i fare, og da de to brødre spillede lige op i finalen, endte den som den startede, med Søren på 3. og Kristian på 4. pladsen. Søren tog også præmien for Longest Putt på hul 3 med et putt på 12,21 m. (Heldigt for ham talte finalen ikke med, da Joakim Vestergaard satte sit indspil fra ca 40 m.)

I Masters kunne Mikael Birkelund ikke gentage første rundes flotte score, men truet blev han aldrig. Jakob Burkhard kom i 2. runde fra baghjul, og tog med en runde i 57 2. pladsen, som han holdt igennem finalen foran Thorvaldur Thoranrinsson og Martin Jensen.
I Grand Masters, blev den “nye” mand i feltet, Martin Frederiksen, presset mere end forventet. Efter første runde lå han på en delt 2. plads med Benny Sørensen og Erling Vestergård, et kast efter Michael Grøn på 57 kast. I anden runde skiftede han dog op i gear og rykkede fra de andre, for at sætte dem eftertrykkeligt på plads med en finalerunde på 26 (Rated 1005 uofficielt)

Toursponsor

Toursponsor

I første runde var der er Prodiscus taske på højkant til første Ace (Hole in one). Hvis ikke der kom et sådan i første runde, ville tasken blive udloddet ved lodtrækning i frokostpausen. Claes Würtz udløste dog spændigen efter blot 3 huller, da han med et snorlige kast sendte discen i kæderne på hul 11.

AM Advanced er teknisk set ikke den nye række på touren i år, men opfattes af de fleste alligevel sådan, da den lægger sig mellem Open og der hvor Advanced rækken lå sidste sæson. Det betød for mange af spillerne at det var første gang de skulle prøve kræfter med hvid tee i turneringssammenhæng. Det var tæt i toppen efter første runde, og efter anden runde lå Morten Lysgaard, Kasper Borgen og Martin Therkildesen på en delt 3. plads. De havde dog 7 kast op til Ronnie Stjernholm på 1. pladsen, der var 4 kast foran Joakim Vestergaard. Joakim, der startede med disc golf sidste sæson, valgte i år at fortsætte i Advanced, efter han vandt AM rækken på den Jyske Vintertour. Det ser ud til at være den helt rigtige beslutning. Efter en tæt finale, var det svært at afgøre, om det var nerver eller vinden, der var ved at afgøre det. Med en 7’er på hul 18’s island green, var muligheden der for Joakim til at presse Ronnie ud i omspil om sejren, men han måtte nøjes med en 4’er, og dermed hentede han kun 3 af de 4 nødvendige kast. Kasper Borgen og Morten Lysgaard endte med at dele i porten, efter de havde smidt Martin Therkildsen af i “omspillet” efter finalens tredje hul.
I AM Intermediate lignede det efter første runde at det kunne blive en ren walk over af Filip Vestergaard, men efter 2. runde lugtede sjællænderne Nicklas Jonasson og Martin Louis Milne blod. Inden finalen var de henholdsvis kun 2 og 3 kast efter. Filip lod dog ikke til at lade sig påvirke af presset eller vinden, og trak fra de andre fra starten af finalerunden. 4. pladsen tilfaldt Jesper Budde, der kæmpede hårdt for at hænge på i finalen, men til sidst måtte strække våben på de lange huller 13 og 15.
Sidst men ikke mindst gav Iben Blaabjerg særligt i første runde mændende kamp til stregen. Desværre var der ikke andre kvinder der turde udfordre Iben på hendes hjemmebane.

Alle resultater kan ses hos PDGA her, og der er kan ses lidt flere billeder på claeswuertz.dk.

Opdatering fra Prodiscus Danish Tour 2015 #2 – Ørsted, kan læses her.

Turneringsledelsen vil gerne sige mange tak til de frivillige der har hjulpet til og til vores turneringsponsor Discimport samt toursponsor Prodiscus.

TD, Joakim Lauridsen