Tag Archives: POY

Årets spiller og rookie 2016

Selvom der nu står 2017 på kalenderen, så mangler vi en sidste ting for sæsonen 2016, nemlig offentliggørelsen af årets spiller og årets rookie. Afstemningen er slut, og fra start var der ingen tvivl om hvem der løb med titlerne. Tillykke til Karl Johan “KJ” Nybo, der for 3. år i træk løber med titlen som “Player of the Year” med over halvdelen af de afgivne stemmer. KJ vandt i 2016 sidst 11. danske mesterskab i træk, og sluttede på en samlet 3. plads på den første sæson af Disc Golf World Tour, kun slået af verdens to bedste spillere, som begge er fuldtidsprofesionelle og i starten af tyverne.

“Rookie of the Year” blev Mathias Fink, der i sin første sæson sluttede i top 3 i samtlige turneringer på årets Danish Tour i Intermediate, og tabte med et enkelt point til sidste års rookie of the year, Vincent Pedersen. Mathias blev pga. sin PDGA-rating tvunget til at stille op i Advanced til DM, og dermed spille fra en længere tee end han var vandt til, og alligevel lykkedes det ham at slutte som nummer 3. Dermed er det fuldt fortjent at Mathias Fink løber med titlen som årets rookie.

Bestyrelsen har desuden kåret René Lindberg Mikkelsen som årets frivillige for andet år i træk. Selvom René har døjet med en knæskade hele sæsonen, har han været tilstede og hjulpet til et hav af turneringer, og tog endda hele vejen til Finland for at støtte og filme den danske EM-trup. René var den suverænt mest nominerede, og bestyrelsen var enig i at hans indsats fortjente titlen igen i år.

Stort tillykke til alle tre, der udover æren også modtager et gratis medlemskab af DDGU i 2017.

ResultPOY2016

Evaluering 2016

Tak for sæsonen 2016 til alle danske disc golfere. Selvom alt ikke er forløbet helt som jeg have kunnet tænke mig, så har sæsonen alligevel været en af de mest successfulde sæsoner i Dansk Disc Golf Unions historie. Det skal vi naturligvis bygge videre på, og gøre sæsonen 2017 endnu bedre. Derfor indbyder vi alle til at udfylde vores evaluering af primært Prodiscus Danish tour 2016, men også DM mm. Jo mere feedback vi får, jo større er chancen for at vi kan få lavet de rigtige justeringer i forhold til næste år.

Der er også mulighed for at nominere spillere til Player og Rookie of the year, samt årets frivillige.

Er der ting udover evalueringen som du gerne vil sige til bestyrelsen eller mig, så kan du skrive til os på bestyrelsen@ddgu.dk eller direkte til formand@ddgu.dk. Vi værdsætter altid feedback, også selvom vi måske ikke er enige.

Evalueringen er åben ind til bestyrelsen afholder det årlige seminar d. 12. november, og kan udfyldes herLogo_stort kopi
På forhånd tak.

Joakim B. Lauridsen
Formand
Dansk Disc Golf Union

Årets spillere.

Afstemningen er slut, og stemmerne talt op. For andet år i træk løber Danmarks bedste disc golfer, og 10 x Danmarksmester med titlen som “Player of the Year”. Karl Johan Høj Nybo fik således mere end halvdelen af de afgivne stemmer! Det taler vist for sig selv.

Der var mange gode kandidater til årets “Rookie”, men titlen gik helt fortjent til årets Junior Danmarksmester, Vincent Garver Stewart Pedersen. Vincent havde også vundet Danish Tour, hvis ikke det var fordi, han valgte at stille op i AM Intermediate til sæsonafslutningen i Tilst, da der ikke var andre juniorer der stillede op.

Endelig så kårer vi for første gang også “Volunteer of the Year”. Denne person blev uafhængigt nomineret af to personer til en titel der ikke eksisterede. Det kan vi naturligvis ikke sidder overhørigt, derfor kårer vi René Lindberg Mikkelsen som årets frivillige. René har som ny mand i sporten lagt et kæmpe stykke arbejde ud over sit eget spil. Ikke bare har han deltaget i rigtigt mange turneringer landet over, engageret sig og hjulpet til hvor han kunne og filmet og redigeret finaler.  Han har hjulpet til på utallige arbejdsdage rundt omkring, og har arrangeret Trilogy Challenge og andre mere uofficielle events. Det er den slags ildsjæle som gør, at vi alle kan dyrke Disc Golfen.

Stort tillykke og god vind til alle tre. Vi ses i 2016

Nomineringer til Årets Spiller og Rookie

Vi har i år glemt at invitere jer til at nominere spillere til Årets Spiller og Årets Rookie. Det vil vi hermed råde bod på. I opfordres derfor til at indsende nomineringer til bestyrelsen med spillerens navn og en begrundelse for, hvorfor I mener at denne spiller fortjener at blive enten årets spiller eller årets rookie. Sidste frist for indsendelse af nomineringer rykkes til 22. november, kl 23:59, hvorefter der vil blive oprettet en afstemning, og efterfølgende vil vinderne blive offentliggjort.

Vi modtager normalt ikke ret mange nomineringer, så selvom du tænker at din kandidat nok allerede er nomineret, så indsend alligevel en nominering. Du bestemmer selv hvad du lægger til grund for nomineringen. Det behøver ikke nødvendigvis at være store resultater.

Se tidligere vindere af årest spiller og årets rookie.Logo_stort kopi