Monthly Archives: oktober 2021

Årets Spiller, Rookie og Ildsjæl 2021

Det er gået op for os, at det nok kun er dem der har fuldt unionen på Facebook der har fået denne besked, så vi prøver lige igen…

Sommeren er gået på hæld – på trods af at solen stadig skinner er kulden så småt begynde at tage over og bider de danske discgolfere i næser, fingre og ører.

Det betyder for nogen, at tasken bliver sat på hylden og man istedet fordyber sig i sociale medier om discgolf, videoer fra den overståede sommersæson eller andet over en varm kop kaffe/te/cacao..

Det er nu tankerne løber.. hvem var egentlig årets spiller? Hvem dukkede måske ud af ‘ingenting’ og kan kaldes årets rookie? Var der en eller flere der i 2021-sæsonen gjorde ‘det der ekstra’ for sporten?.

Bestyrelsen vil gerne modtage nomineringer til kåringer til henholdsvis Årets Spiller, Året Rookie og Årets Ildsjæl inden 15/11-2021 (bemærk, ny deadline)

Du må meget gerne skrive 1-10 linier om hvorfor du synes vedkommende fortjener titlen du nominerer dem til.

Ca 15.. november tager bestyrelsen stilling til hvor mange der nomineres, og der offentliggøres en afstemning, hvor alle har mulighed for at stemme på henholdsvis Årets Spiller og Årets Rookie – Årets Ildsjæl afgøres alene af bestyrelsen, på baggrund af de indsendte nomineringer.

Nomineringer skal som minimum indeholde navn på den nominerede, hvilken titel der nomineres til, samt begrundelse for nomineringen.

Nomineringer bedes sendt til bestyrelsen@ddgu.dk

Kvindehygge i Randers

Søndag 7. november samles alle de kvinder, der har lyst til at hygge med disc golf på Dronninborg banen i Randers. Vi er der i tidsrummet 10-15, men du behøver ikke være der hele tiden, det er bare at komme når det passer.

Det er den første af tre events i Jylland henover vinteren.
Reserver datoerne for de næste arrangementer allerede nu, så du kan komme med:
23. januar Bolbro, Fyn
6. marts Midtjylland et sted

Læs mere på Facebook

Martin Frederiksen optaget i Disc Golf Hall of Fame

 

Martin Frederiksen, optaget i DGHOF 2021. Billede: Martin Frederiksen

Martin Frederiksen, optaget i DGHOF 2021. Billede: Martin Frederiksen

Hvad har Steady Ed Headrick, Ken Climo og Danmarks helt egen Martin Frederiksen til fælles?

De er alle optaget i Disc Golf Hall of Fame (DGHOF).

Sammenligningen mellem de tre er måske ikke helt fair, da Martin Frederiksen både var med til at skabe de første disc golf faciliteter OG vandt en hulens masse mesterskaber.
Fra vores lille andedams synspunkt er Martin umulig at komme udenom, når talen falder på toneangivende personer i sporten dengang og nu. Herfra set er det derfor oplagt, at DGHOF kiggede mod Danmark i 2021.

Baggrund
DGHOF er en selvstændig organisation, der søger at præservere historien om discgolf, bl.a. gennem hvert år at optage en eller flere personer, der på sin vis har bidraget helt særligt til sporten gennem udvikling, promovering, lederskab  og/eller udvist særligt sportsmanship –  og har bidraget til sporten med en passion langt ud over personlig vinding og har været i aktiv tjeneste i sporten i over 15 år.

Martin Frederiksen er optaget på baggrund at sit virke for at fremme disc golf i Danmark og Europa gennem fire årtier.
Han var en medvirkende faktor til etableringen af de allerførste disc golf baner i danmark i 1980’erne. Mange baner er kommet til listen gennem årene, senest udviklingen af Grimhøj-banen i Skjoldhøjkilen i Aarhus.
Dertil var han en aktiv del af etableringen af en disc golf Eurotour.
Han har desuden gennem en lang årrække også bidraget til sporten ved at dokumentere sporten gennem billeder fra hans mange disc golf turneringer og rejser i både ind- og udland.

The Class of 2021

Udover DGHOF begrundelser for optagelsen af Martin i det fine selskab, så kan vi supplere med 20+ danske mesterskaber – i sandhed en legende i dansk disc golf.

Det er en stor ære for vores lille land at få optaget en spiller i DGHOF, og vi kan alle tillade os at være en smule stolte over, at der blev kigget i Danmarks retning.

Stort tillykke til Martin med optagelsen. Vi ser med spænding frem til de mange og nye spændende projekter han har i støbeskeen.

Nye instruktører uddannet i Aalborg

Det nye hold instruktører

I weekenden blev hele 20 nye instruktører uddannet i Aalborg. Samtidigt blev vores to DDGU instruktører Rasmus T. Jessen og Jason Valentin færdige med deres uddannelse, så vi nu er selvkørende i Danmark på den front. Der skal lyde en stor tak til Erno Väyrynen for at yde starthjælp på projektet. Men nu er vi endelig klar til selv at køre videre med uddannelsen af discgolfinstruktører i Danmark. Det er en milepæl for dansk disc golf. Stort tillykke alle deltagere med instruktøruddannelsen.

Rasmus Jessen, Jason Valentin og Erno Väyrynen

DDGU ser frem til at arbejde videre på instruktørsiden og håber på fortsat god sparring

med Erno omkring udviklingen.

Stor tak til Aalborg Dinosaurs for at lægge lokaler og baner til weekendens kursus.