Nye instruktører uddannet i Aalborg
I weekenden blev hele 20 nye instruktører uddannet i Aalborg. Samtidigt blev vores to DDGU instruktører Rasmus T. Jessen og Jason Valentin færdige med deres uddannelse, så vi nu er selvkørende i Danmark på den front. Der skal lyde en stor tak til Erno Väyrynen for at yde starthjælp på projektet. Men nu er vi endelig klar til selv at køre videre med uddannelsen af discgolfinstruktører i Danmark. Det er en milepæl for dansk disc golf. Stort tillykke alle deltagere med instruktøruddannelsen.
DDGU ser frem til at arbejde videre på instruktørsiden og håber på fortsat god sparring
med Erno omkring udviklingen.
Stor tak til Aalborg Dinosaurs for at lægge lokaler og baner til weekendens kursus.