Author Archives: Niels Kloster

POY – ROY – VOY går til…


Player Of the Year går til…
Albert Hytten. Med 50% af alle stemmerne er det tydeligt, at mange er imponerede over, hvor meget kamp Albert kan give Open spillerne på trods af, at han stadig kan kalde sig junior. Det er vist kun et spørgsmål om tid, før den første Open titel kommer i hus. Hvis det ikke var for en vis KJ, så havde den allerede været der.

Rookie Of the Year går til…
Albert Hytten igen. I lignende imponerende stil tog han også næsten halvdelen af stemmerne her. Og det kan måske ikke overraske, når han er årets spiller OG i spil som rookie.

Volunteer Of the Year går til…
Lars Lau Jensen. De fleste kender Lars som TD i Kokkedal til diverse turneringer, men der er måske færre, der kender hans arbejde med at introducere sporten lidt bredere til potentielle nye spillere. Det er f.eks. den årlige firmacup, men især også skoleturneringerne kan være meget vigtige for sportens fremtid, og det fortjener noget opmærksomhed.

Andre nomineringer i VOY kategorien inkluderer René Mikkelsen, Per Christensen og William Bach. Tillykke med nomineringerne. Derudover blev dels DDGU som helhed og dels formanden Joakim nomineret. Selvom de to sidstnævnte aldrig reelt var i spil til titlen, så varmer det at se, at arbejdet bliver værdsat.

POY – ROY – VOY

Vi skal have fundet årets spiller, årets rookie og årets frivillige. Vi tager imod nomineringer til alle tre titler til og med 3. december, hvorefter vi afholder en afstemning for spiller og rookie. Send nomineringer til bestyrelsen@ddgu.dk og sammen med en kort begrundelse for hver nominering.

Vi har ikke en fast definition af rookie i forhold til nomineringerne, men en tommelfingerregel kan være, at en spiller har spillet sin første fulde sæson i 2017.

DM i pargolf – Ekstrakonkurrence

Under lørdagens afvikling af DM i pargolf vil der, på tværs af den ordinære turnering, blive uddelt præmie til ‘Mest fuldendte par’
Vinderen vil blive udråbt på baggrund af vurderinger af påklædning, sportsånd, sammenhold, udstyr, navn og andre forhold, som er med til at fuldende parret.
Så grib fat i din makker og sæt jer for at tage årets fedeste siteevent hjem!

Ny bestyrelse i DDGU

Der blev, som det tidligere var udmeldt, afholdt generalforsamling i lørdags, hvor der blandt andet blev en smule udskiftning i bestyrelsen. Søren Lindgreen trådte ud af bestyrelsen for at fokusere mere på klubarbejdet i KFK og selvfølgelig mere tid til at spille, og Sinus Frank overlader kasserer-posten til Niels Kloster, men kommer dog til at yde noget support i kulliserne i en overgangsperiode. Iben får også lidt mere tid på banen, men holder dog en fod indenfor med en suppleant-plads.

Tre spillere valgte at stille op til en plads i bestyrelsen og blev alle valgt enstemmigt ind. Thomas Rasmussen er det nok de fleste, der kender bl.a. som deltager i mange open finaler i de sidste par års turneringer. Kasper Hornby er en forholdsvis ny spiller med hjemmebase i KFGK og Nicklas Jonasson er en ny spiller med hjemmebase i KFK.

Joakim fortsætter selvfølgelig sin andet år ved roret som formand i bestyrelsen. En stor tak for indsatsen til dem, der tager et skridt tilbage i bestyrelsessammenhæng, og velkommen til de nye frivillige, der er klar til at investere noget af deres energi i vores sport.

Info vedr. generalforsamling på lørdag

Årets generalforsamling holdes på lørdag d. 14/3 fra kl. 12-15 i det store mødelokale hos DGI Storkøbenhavn, Vester Voldgade 100, 1. sal.

DDGU vil gerne byde på lidt forfriskninger og en snack, så vi vil derfor også gerne vide ca. hvor mange der kommer, så send venligst en mail til bestyrelsen@ddgu.dk, hvis du forventer at dukke op.

Vel mødt 🙂

Juniorpuljen

DDGU har oprettet en juniorspulje, der er rettet mod at fremme sporten blandt unge udøvere og dermed sikre en fremtidig vækst. Som det tidligere er blevet nævnt, blev det desuden vedtaget ved sidste års generalforsamling, at kontingentet skulle forhøjes, hvor forøgelsen skulle øremærkes til ungdomsarbejde. Vi vil selvfølgelig gerne af med pengene igen, men det kræver, at der er nogle med idéer og lyst til at lægge en smule arbejde i et projekt melder sig.

Hvis du kunne tænke dig at søsætte et projekt, som f.eks. en turnering eller måske noget mere PR orienteret med fokus på unge spillere, så send os en mail. Det er en god idé at undersøge hvad projektet specifikt har brug for, og hvad de enkelte dele koster på forhånd, men vi modtager også gerne en mail hvis det bare er en løs idé, så vi kan få et billede af, hvad du har i tankerne, og eventuelt komme med input eller løsningsforslag til hvordan netop din ide kan realiseres.

Der skal også lyde en tak til Martin Frederiksen, der donerede sine præmiepenge fra den flotte 3. plads ved European Championship 2012 til puljen.

Karl Johan nummer 3 i verden!

Karl Johan Høj Nybo havde i en periode den 3. højeste rating med 1040 point, men er siden gledet tilbage til en omend stadig imponerende delt 6. plads med 1035 point. De solide resultater og høje niveau er blevet præmieret på den seneste PDGA World Rankings liste, hvor Karl Johan springer fra en 11. plads til en 3. plads. Tillykke!

Læs mere her: http://www.pdga.com/announcements/pdga-world-rankings-november-2014

For ikke at skabe for meget skævvridning i denne Player-Of-the-Year afstemningsperiode må jeg slutningsvis lige gøre opmærksom på, at Jeppe Ask Sørensen også har præsteret nogle flotte resultater i den forgangne sæson og lige nu er tæt på sin personlige ratingrekord, der blev sat et par måneder tilbage. Han er sammen med en lille håndfuld andre spillere også en af grundene til, at Karl Johan ikke har kunnet spille alt for afslappet på de hjemlige danske baner og dermed er blevet drevet til disse nye præstationsmæssige højder. Tillykke til jer alle med en flot sæson!