Indkaldelse til repræsentantskabsmøder

Indkaldelse til repræsentantskabsmøde DFSU

DFSU har indkaldt til det årlige repræsentantskabsmøde, men da langt fra alle disc golf klubber har indmeldt sig i DFSU, kan indkaldelsen også findes her.

For at være stemmeberettiget og derved kunne øve indflydelse på mødet, kræves der naturligvis at man er medlem af DFSU – se nedenfor hvordan.

Indkaldelse til DFSU repræsentantskabsmøde

Dagsorden


Ny bestyrelse i nyt udvalg
Disc golf vil fortsat blive varetaget af discgolfere. Under DFSU bliver der oprettet et disc golf specialudvalg, der får nogenlunde samme funktion som tidligere bestyrelse. Sammensætningen af dette udvalg skal besluttes af repræsentantskabet ved mødet d. 5. marts.

Ekstraordinært repræsentantskabsmøde i DDGU

Der indkaldes til ekstraordinært repræsentantskabsmøde i Dansk Disc Golf Union (DDGU) lørdag d. 5. marts umiddelbart efter det ordinære repræsentantskabsmøde i Dansk Frisbee Sport Union (DFSU).

Indkaldelse til ekstraordinært repræsentantskabsmøde

Der er kun ét punkt på dagsordenen – nedlæggelse af DDGU. Baggrunden derfor er naturligvis sammenlægningen med DFSU, hvor alle disc golf aktiviteter fremover placeres.

Læs mere her

Indmeldelse i DFSU (fra nyhedsmail december 2021)

Da disc golf fra 1. januar hører under Dansk Frisbee Sport Union, opfordres klubberne til allerede nu at melde sig ind i DFSU. Jo før vi modtager indmeldelserne og medlemsoplysninger, jo før får vi også et overblik over finanserne til den kommende sæson. Klubberne kan ikke længere melde sig ind i DDGU, da DDGU ophører med at eksistere som selvstændig union. 

For at blive medlem skal flg oplysninger sendes til sekretariatet i DFSU:

  • Indsend en kort skriftlig ansøgning om medlemskab
  • Vedhæft/link til klubbens vedtægter
  • Vedhæft nøjagtig oversigt over klubbens medlemmer (navn og fødselsdato)

Send ansøgning og oplysninger til info@dfsu.dk

Hjælp søges! (fra nyhedsmail december 2021)

Vi vækster rigtigt hurtigt i øjeblikket, og det er jo super dejligt. Det medfører dog også udfordringer. De dage, hvor en enkelt blæksprutte eller to kunne klare driften af forbundet, er ovre. Vi skal have flere hænder i gang, hvis vi gerne vil blive til et etableret og seriøst idrætsforbund. Mange tiltag er sat i søen i løbet af de seneste sæsoner, men flere kommer til og opgaverne vokser. 

Der arbejdes på at skabe flere underudvalg, så de frivillige kræfter bedst bruges, hvor de gør mest nytte. Derfor leder vi efter nogle kompetente mennesker med interesse for forskellige områder, så vi samlet set står stærkere. 

Til kommende sæson mangler vi helt konkret en kasserer til den nye bestyrelse, da vores nuværende kasserer får andre opgaver i specialudvalget. 

Så kender I nogen, der brænder for udvikling af sporten og har energi og gå-på-mod, så send dem i vores retning. De kan henvende sig til bestyrelsen@ddgu.dk eller direkte til dennis@ddgu.dk.

God vind!

På vegne af bestyrelsen

Dennis Thygesen

Formand

dennis@ddgu.dk