Karl Johan nummer 3 i verden!

Karl Johan Høj Nybo havde i en periode den 3. højeste rating med 1040 point, men er siden gledet tilbage til en omend stadig imponerende delt 6. plads med 1035 point. De solide resultater og høje niveau er blevet præmieret på den seneste PDGA World Rankings liste, hvor Karl Johan springer fra en 11. plads til en 3. plads. Tillykke!

Læs mere her: http://www.pdga.com/announcements/pdga-world-rankings-november-2014

For ikke at skabe for meget skævvridning i denne Player-Of-the-Year afstemningsperiode må jeg slutningsvis lige gøre opmærksom på, at Jeppe Ask Sørensen også har præsteret nogle flotte resultater i den forgangne sæson og lige nu er tæt på sin personlige ratingrekord, der blev sat et par måneder tilbage. Han er sammen med en lille håndfuld andre spillere også en af grundene til, at Karl Johan ikke har kunnet spille alt for afslappet på de hjemlige danske baner og dermed er blevet drevet til disse nye præstationsmæssige højder. Tillykke til jer alle med en flot sæson!