Tag Archives: Danish Tour 2016

Tilmelding åben for Prodiscus Danish Tour 2016 #5, Café Rosenhaven Open

Prodiscus.fi

Toursponsor

 

Så er tilmeldingen til 5. afdeling af Prodiscus Danish Tour, Café Rosenhaven Open i Valbyparken åbnet. Turneringen er en 1-dags turnering og afholdes d. 25. juni.
Om søndagen afholder Prodigy Disc Danmark en Par-2 turnering på Kronborg, så der er lagt op til endnu en fantastisk Disc Golf Weekend.

Vi minder også om at tilmeldingen endnu er åben til de tidligere Prodiscus Danish Tour afdelinger. Dog er der ikke flere ledige pladser til Kokkedal Open, men der er stadig mulighed for at melde sig på ventelisten. Til Aalborg og Randers er der stadig masser af pladser, og begge steder er der mulighed for overnatning til de spillere der kommer langvejs fra. I forbindelse med Aalborg Open, afholdes der også det årlige DM i pargolf, hvor der også stadig er mulighed for tilmelding. Så find en makker, og få jer meldt til.

Prodiscus Danish Tour 2016 #1 flyttes til Hillerød

Prodiscus

Toursponsor

Pga. banens beskaffenhed, er vi nødt til at ændre første afdeling af Prodiscus Danish Tour 2016. Det er naturligvis ikke optimalt, men vi har forsøgt at finde den bedst mulige løsning for alle involverede. Vi tør ikke satse på at banen på RUC bliver spilbar i en forsvarlig stand, og vi har derfor valgt, i samråd med TD, at flytte turneringen til Egjhorten, Hillerød på samme dato, altså den 9.-10 april.

Derfor er turneringen nu ændret til
Prodiscus Danish Tour 2016 #1 – Hillerød Open!

Nuværende registreringer bibeholdes, men ønsker man på baggrund af ændringen at melde afbud, får man refunderet det fulde deltagergebyr (og evt. tilkøb). Ved afbud eller spørgsmål, kontakt i så fald TD eller bestyrelsen hurtigst muligt. Vi beklager, at måtte ændre i turneringskalenderen med kort varsel, men har valgt at gøre det i så god tid som muligt, for at give de færrest mulige gener og udfordringer for alle involverede. Hjælp os gerne med at sprede budskabet til de registrerede spillere.

Udover banen, er det nødvendigt at ændre frokosten, pga. manglende faciliteter, og der vil derfor i stedet for smørselv frokost blive serveret forskellige sandwich. Det vil derudover være muligt at købe sodavand og diverse søde sager.