Er du DDGU’s nye Webmaster?

Først og fremmest GODT NYTÅR til jer alle. Må 2015 blive fyldt med masser af god disc golf.
DDGU vil rigtigt gerne være mere aktive i forhold til medlemmerne. Både her på hjemmesiden og på facebook. Det er bare ikke altid nemt for bestyrelsen at finde tid til det hele, og slet ikke når man også skal finde ud af hvem der skal gøre hvad først. Derfor håber vi på at kunne finde en dedikeret webmaster, der kan holde hjemmesiden opdateret, og lægge lidt nyheder ind nu og da. DDGU.dk kører på WordPress, men det er ikke noget krav at du har kendskab til det. Det er nemt at gå til, og det vigtigste er at du har tiden og lysten til at gøre det. Skriv til bestyrelsen@ddgu.dk hvis du er interesseret, eller vil høre nærmere.