Skal du være Danmarks kaptajn til EM 2016?

edgc2016_logoEM i disc golf afholdes i Finland den 24.-27. august i 2016. Der kommer mere om tilmeldingen senere, men lige nu står vi akut og mangler en holdkaptajn, der kan tage imod den information, der kommer løbende fra arrangøren og være tovholder på projektet. Da kaptajnen skal deltage i EM, er det derfor ikke umiddelbart en opgave, vi kan løfte fra bestyrelsens side. Kontakt derfor bestyrelsen@ddgu.dk hurtigst muligt, hvis det kunne være noget for dig. Og det nytter ikke noget, hvis alle tænker, at der nok er en anden, der gør det. Vi vil fra bestyrelsens side naturligvis yde alt den støtte, der er behov for med det praktiske ind til selve turneringen. Det er ikke fordi det drejer sig om en voldsom mængde arbejde, hovedsageligt er der tale om at være kontaktperson for Danmarks EM-trup. Så hvis du kunne tænke dig at deltage til EM, og være med inde over planlægningen, så kontakt os med det samme. Det haster!

Mere info, blandt andet hvilke divisioner der kan deltages i, og tidsfrister for tilmelding kan ses her: EM 2016 Info

Opdatering: Vi har fundet et kaptajn. Tak til alle dem der har vist interesse med så kort varsel