Tag Archives: Rookie of the Year

Årets spillere.

Afstemningen er slut, og stemmerne talt op. For andet år i træk løber Danmarks bedste disc golfer, og 10 x Danmarksmester med titlen som “Player of the Year”. Karl Johan Høj Nybo fik således mere end halvdelen af de afgivne stemmer! Det taler vist for sig selv.

Der var mange gode kandidater til årets “Rookie”, men titlen gik helt fortjent til årets Junior Danmarksmester, Vincent Garver Stewart Pedersen. Vincent havde også vundet Danish Tour, hvis ikke det var fordi, han valgte at stille op i AM Intermediate til sæsonafslutningen i Tilst, da der ikke var andre juniorer der stillede op.

Endelig så kårer vi for første gang også “Volunteer of the Year”. Denne person blev uafhængigt nomineret af to personer til en titel der ikke eksisterede. Det kan vi naturligvis ikke sidder overhørigt, derfor kårer vi René Lindberg Mikkelsen som årets frivillige. René har som ny mand i sporten lagt et kæmpe stykke arbejde ud over sit eget spil. Ikke bare har han deltaget i rigtigt mange turneringer landet over, engageret sig og hjulpet til hvor han kunne og filmet og redigeret finaler.  Han har hjulpet til på utallige arbejdsdage rundt omkring, og har arrangeret Trilogy Challenge og andre mere uofficielle events. Det er den slags ildsjæle som gør, at vi alle kan dyrke Disc Golfen.

Stort tillykke og god vind til alle tre. Vi ses i 2016

Nomineringer til Årets Spiller og Rookie

Vi har i år glemt at invitere jer til at nominere spillere til Årets Spiller og Årets Rookie. Det vil vi hermed råde bod på. I opfordres derfor til at indsende nomineringer til bestyrelsen med spillerens navn og en begrundelse for, hvorfor I mener at denne spiller fortjener at blive enten årets spiller eller årets rookie. Sidste frist for indsendelse af nomineringer rykkes til 22. november, kl 23:59, hvorefter der vil blive oprettet en afstemning, og efterfølgende vil vinderne blive offentliggjort.

Vi modtager normalt ikke ret mange nomineringer, så selvom du tænker at din kandidat nok allerede er nomineret, så indsend alligevel en nominering. Du bestemmer selv hvad du lægger til grund for nomineringen. Det behøver ikke nødvendigvis at være store resultater.

Se tidligere vindere af årest spiller og årets rookie.Logo_stort kopi