Tag Archives: Fredtoften

Foreløbig turneringskalender 2017

Endelig er turneringskalenderen faldet på plads, dog med nogle forbehold. Vi kom lidt sent i gang med forberedelserne i år af forskellige årsager, hvorfor kalenderen har ladet vente på sig. Det beklager vi.

DDGU Danish Tour 2017

8.-9. april: Mølleparken, Taastrup
22. april: Damparken/Kløften, Haderslev *)
20.-21. maj: RUC, Roskilde
3.-4. juni: Tilst bypark, Aarhus
25. juni: Valbyparken, København 
5.-6. august: Bundgaardsparken, Aalborg
* – Flyttes evt. til Gram, så fremt banen bliver klar

Mesterskaber

24. juni: SM, Valbyparken, København
26.-27. august: DM i pargolf, Fredtoften, Kokkedal
9.-10. september: DM, Tilst bypark, Aarhus

Vi mangler stadig at finde en TD til JM, så kontakt joakim@ddgu.dk hurtigst muligt, hvis du kunne tænke dig at afholde en af disse. Det samme gælder hvis du/din klub kunne tænke jer at afholde DM i 2018. Der er ingen ansøgningsfrist, men jo før vi kan få turneringerne på plads, jo før kan du/I gå i gang med planlægningen. Med hensyn til DM 2018, så skal det afholdes på Sjælland/Øst for storebælt.

Trilogy Challenge på Fredtoften

2015-Trilogy-Challenge-Facebook-Cover-PhotoL

Kom og prøv 3 helt nye disce fra Trilogy (Westside Discs, Dynamic Discs og Latitude 64) og få en på opleveren.

Tid: Søndag d. 6. september kl 10.00 (tee-off kort herefter).
Seneste frist for tilmelding: Søndag d. 9. august.

Prisen er DKK205,- per person ($30USD)
For dette får du:
* En putter (Latitude 64)
* En midrange (Dynamic Discs)
* En driver (Westside)
* Et clipboard
* En mini-marker (Judge)
* En blyant &
* En tusch til at skrive dit navn i din disc.

Ud over dette er der flere præmier på spil – disse annonceres på dagen.

Tilmelding og mere info via dette link: http://goo.gl/forms/VkMJw9KuBI

DDGU Danish Tour rykker til Sjælland

TurneringssponsorI denne weekend kom DDGU Danish Tour endelig til det Sjællandske, hvor der blev afholdt hele to afdelinger. Lørdag gik det løs til Hillerød Open på den nyetablerede bane ved Eghjorten Naturlegeplads, hvor feltet igen rundede mere end 50 spillere. Der var tæt kamp i toppen af både AM, Masters og Open rækkerne, hvor intet var afgjort inden finalehullerne.

Anders Madsen løb med sejren i Amatørrækken et enkelt kast foran Simon Petersen, efter han ellers var et kast bagud før finalen, mens der var yderligere to kast ned til Rasmus Hansen og Per Nielsen på en delt 3.plads.

I Masters modstod Al Flemming lige akkurat presset fra Søren Sejr Larsen, som ellers hentede 4 af de 5 kast han var bagud inden finalen. Jakob Burkard overhalede Janus Hajslund og tog 3. pladsen.

I Open havde Jeppe Ask Sørensen et forspring på 4 kast ned til Karl Johan Nybo, tæt forfulgt af Thomas Rasmussen og Martin Spliid henholdsvis et og to kast yderligere efter. Jeppe stod for presset og holdt modstanderne fra at presse ham, mens Martin spillede sig op på 2. pladsen forbi både Thomas og Karl Johan.

Rasmus Johansson dominerede de øvrige juniorer med runder på 56 og 55 kast, mens Erling Vestergård og Rie Rasmussen løb med sejrene i henholdvis Grand Masters og Women.

Søndag fortsatte det gode vejr og det gode spil til Kokkedal Open på Fredtoften, hvor der igen var over 50 spillere til start. Referatet fra turneringen kan læses på KFGK’s hjemmeside.

Tillykke til alle vindere og til Timothy Hald med sit Ace i Kokkedal, og stor tak til weekendens TD’ere, og ikke mindst alle de frivillige hjælpere i fra KFGK.

De fulde resultater for Hillerød og Kokkedal Open kan ses hos PDGA.

Husk også at tilmeldingen er åben til Aalborg Open og Valbyparken Open.