DM i Disc Golf 2016

Nu nærmer tiden sig for tilmeldingen til Danish Championships 2016 – presented by DGA. DM afholdes i år i Valbyparken d. 24.-25 september, og det bliver på helt nye DGA Mach X Deluxe kurve, sponseret af DGA.DGA-Banner-logo

Pga. de sidste par års enorme efterspørgsel på pladserne, har vi i år set os nødsaget til at indføre tilmelding i “stages”, som man kender det fra f.eks. EuroTour og andre større turneringer. Det vil sige, at vi først åbner tilmeldingen op for de bedste spillere i en begrænset periode, derefter udvider vi, hvem der kan tilmelde sig i yderligere en periode for derefter at åbne tilmeldingen op for alle, såfremt der er ledige pladser. Er der ikke ledige pladser, oprettes en venteliste.

Vi forventer at åbne op for tilmeldingen på mandag d. 8. august via Scorekeeper. Samtidig skulle DM-hjemmsiden også gerne være klar.

Stage 1 (8.- 21. august) Min. PDGA-rating
Open MPO 935
Women FPO 700
Master MPM 900
Grandmaster MPG 850
Junior U18 MJ1 700
Stage 2 (22.august – 4. september)
Open MPO 900
Women FPO 700
Master MPM 850
Grandmaster MPG 800
AM Advanced (PDGA-rating < 935) MA1 900
AM Intermediate (PDGA-rating < 900) MA2 850
Junior U18 MJ1 700
Stage 3 (5. – 18. september)
Alle rækker

Vi beklager denne sene udmelding og korte tilmeldingsfrist for især dem der først kan melde sig til via Stage 3. Vi var nødt til at være sikre på at få den tekniske løsning klar, inden vi meldte en konkret dato ud. Der er ingen reserverede pladser til de enkelte rækker som til Prodiscus Danish Tour. Grænserne til de enkelte stages er sat, sådan at vi sikrer at de bedste fra hver række har mulighed for at sikre sig en plads. Der er 80 åbne pladser, samt 10 Wild Cards som fordeles af DDGU og TD i samarbejde.

Vi vil også gerne minde om at tilmeldingen til finalen på Prodiscus Danish Tour 2016, Tilst Open lukker på søndag d.7/8, og at tilmeldingen til Sjællandsmesterskaberne i Sorø også er åben. Du kan tilmelde dig begge turneringer via scorekeeper.