Sådan Karl Johan!

yxPgUhLeMed dagens næstbedste runde i 10 under par, spillede vores egen Karl Johan “KJ” Nybo sig op i førergruppen til lørdagens finale i årets første Major, European Masters i Stockolm. Runden på 53 kast er foreløbigt rated 1068, og kun overgået af den unge komet Eagle McMahons runde på 52 kast (1075). Til sammenligning spillede Paul McBeth anden runde i 54 kast, mens den førende Ricky Wysocki kom rundt i 55 kast. Wysocki er inden finalerunden i morgen 3 kast foran Karl Johan med en samlet score på 109 kast, 17 under par.

Kristian Spliid er næstbedste dansker på en flot 17. plads (delt) med -3. Kun 35 af feltets 144 spillere er i par eller bedre, så det må bestemt betegnes som solidt spil. Martin Spliid er bedst placeret af de øvrige danskere i +5. De resterende er Peter Kofoed (+16), Janus Hajslund (+23) og Bob Nørgaard (+24).

Finalerunden kan følges via Livescore mm. lørdag fra kl. 8. Førergruppen teer ud kl. 14.