Truppen til EM i Oulu, Finland er udtaget (opdateret)

Så er der blevet sat navn på de 12 pladser Danmark har fået tildelt til EM i Disc Golf, der afholdes i Oulu, Finland i august. Og Danmark kommer til at stille i tæt på stærkeste opstilling. I open deltager de 6 bedst rangerede spillere (efter PDGA-rating), inkl. den 10 dobbelte Danmarksmester “KJ” Nybo, sidste års vinder af Prodiscus Danish Tour, samt yderligere 3 tidligere vindere af Danish Tour. Hos juniorerne sender vi både vinderen af Prodiscus Danish Tour 2015 samt Danmarksmesteren. I Masters er både Danmarksmesteren fra 2014 og vinderen af Danish tour 2011 og 2012 udtaget. Hos damerne sender vi også sidste års vinder af Prodiscus Danish Tour.

edgc2016_logoOpen

Karl Johan Nybo (1023)
Thomas Rasmussen (989)
Martin Spliid (986)
Christian Madsen (980)
Jeppe Ask Sørensen (980)
Troels Rene Rasmussen (962)
Kristian Engsig-Karup  (937) (C)

Kristian Legind Spliid (afbud)
Masters

Tom Mathiesen (953)
Al Fleming (951)

Open Women

Iben Blaabjerg (795)

Junior

Vincent Garver Stewart Pedersen (847)
Albert Hytten (831)

Tillykke og “god vind” til de udtagne spillere.

Opdatering: Kristian Spliid har desværre meldt afbud. Hans plads overtages af Troels Rasmussen.