Monthly Archives: juni 2020

PDGA sanktionerede turneringer i DK og Post Corona CUP

I dag har vi fået lov til igen at gennemføre PDGA-sanktionerede turneringer i DK. Der vil fortsat være enkelte restriktioner, jf. gældende dansk lovgivning omkring samlede folkemænger (op til 50 på samme sted i hvertfald til 8. juli) samt indbyrdes afstand mellem deltagere.

I forbindelse med denne glædelige nyhed kan DDGU også præsentere – Post Corona CUP! – lørdag d. 4. juli, vil der være mulighed for at spille 18 hullers sanktioneret discgolf på en bane i nærheden af dig, til fordel for _din_ lokale klub. Den enkelte turnering vil blive afviklet som C-tier med flex-start, dvs man skal booke sig ind på et specifikt start-tidspunkt på forkant. Turneringer vil være åbne for alle, PDGA-medlemmer eller ej.

Hver spiller kan kun deltage een gang i hver turnering, men man er tilgengæld velkommen til at prøve at koordinere tilmelding, så man eventuelt kan nå en runde på en eller flere nabo-baner der måtte deltage i det samlede event.

DDGU vil stille præmier på højkant ud fra en række kriterier (bedst ratede runde på dagen, bedste/sjove uploadede billeder/videoer på dagen og flest turneringer deltaget i på dagen). Den enkelte klub vil som udgangspunkt ikke stille præmier på højkant, da det er et fundraiser-event, medmindre de selv ønsker det – i så fald vil det være i form af merchandise.

Vi har på Facebook lavet et event, hvor man kan følge med i hvilke klubber/baner der foreløbigt deltager, og vi vil også prøve at holde listen/kortet herunder opdateret. Links til tilmelding kommer op så snart de er klar.

Tilmeldingen til de første tilmeldte events er nu klar på Metrix: Find dem i menuen på dette hoved-event: https://discgolfmetrix.com/1317616

 

Vi henviser i øvrigt til de stadig gældende vejledninger omkring smittespredning:

– Vask hænder
– Brug håndsprit
– Hold mindst 1m afstand til andre spillere
– Host i albuen (“do the dab”)
– Lad være med at røre ved andres discs
– Er man syg, udviser symptomer på sygdom eller har været i kontakt med syge personer bedes man undlade at møde op.