Monthly Archives: april 2016

Prodigy Disc Ace sponsor på Danish Tour

Ace Sponsor

Ace Sponsor

Prodigy Disc har valgt at de gerne vil støtte op om Danish Tour, og har derfor sponseret en af deres nye, lækre Prodigy Pro BP-1 tasker. Tasken vil blive uddelt som Ace (Hole in one) præmie næste gang der laves et ace på Prodiscus Danish Tour 2016, og der ikke i forvejen er en anden tilsvarende præmie.
Vil du gerne vinde den, og er du ikke allerede tilmeldt, så kan du stadig tilmelde dig til de kommende afdelinger af Prodiscus Danish Tour 2016 på Scorekeeper.

Tilmelding åben for Prodiscus Danish Tour 2016 #5, Café Rosenhaven Open

Prodiscus.fi

Toursponsor

 

Så er tilmeldingen til 5. afdeling af Prodiscus Danish Tour, Café Rosenhaven Open i Valbyparken åbnet. Turneringen er en 1-dags turnering og afholdes d. 25. juni.
Om søndagen afholder Prodigy Disc Danmark en Par-2 turnering på Kronborg, så der er lagt op til endnu en fantastisk Disc Golf Weekend.

Vi minder også om at tilmeldingen endnu er åben til de tidligere Prodiscus Danish Tour afdelinger. Dog er der ikke flere ledige pladser til Kokkedal Open, men der er stadig mulighed for at melde sig på ventelisten. Til Aalborg og Randers er der stadig masser af pladser, og begge steder er der mulighed for overnatning til de spillere der kommer langvejs fra. I forbindelse med Aalborg Open, afholdes der også det årlige DM i pargolf, hvor der også stadig er mulighed for tilmelding. Så find en makker, og få jer meldt til.

Tilmelding til Prodiscus Danish Tour #4, Randers Open

Toursponsor

Toursponsor

Så er første afdeling af Prodiscus Danish Tour 2016 veloverstået. Stor tak til TD Jesper Pedersen for at få så godt arrangement afviklet på trods af udfordringer undervejs. Stort tillykke til vinderne. Samtlige resultater fra turneringen kan ses hos PDGA, indtil de bliver indlæst i Scorekeeper.

Turneringssponsor

Discimport

Samtidig er registreringen til 4. afdeling af årets Prodiscus Danish Tour åbnet. Vi håber på at se lige så mange glade discgolfere som vi netop har set i Hillerød. Ikke mindst håber vi på at rigtigt mange Sjællændere vil tage turen til Jylland. Se mere information på turneringens hjemmeside, og tilmeld dig på DDGU scorekeeper.

Det er også stadigt muligt at tilmelde sig Prodiscus Danish Tour 2016 #3, Aalborg Open og DM i pargolf. Se mere information om de to turneringer på aalborgopen.dk