Category Archives: Resultater

DM I doubles – resultater og opsummering

Martin Spliid lægger for til 4. runde af DM i Doubles på Eghjorten (Billede: Mads Schmidt)

Kasper og jeg selv (René) prøvede for første gang i denne weekend kræfter med at afholde et DM i Doubles. Der er mange ting vi kan gøre bedre, skulle det ske en anden gang,  men alt i alt har vi været tilfredse.  Vejret og det høje humør hos spillerne, alt til trods, har en god del af æren her.

Vi ville fra starten afholde det over 2 dage, istedet for en sølle 1-dages turnering, så dem der måtte komme fra Jylland havde noget mere at køre for. Desuden ville vi gerne lave lidt mere ‘mesterskab’ ud af det, ved at prøve nogle flere formater end det gænge ‘best shot’.

Vi føler, at tilbagemeldingen generelt har været ganske god, også selvom tough-shot runden lørdag eftermiddag var rigtigt hård for mange – specielt hul 2 som ø-hul tog sin tørn på mange teams. Her har vi lært, at ting nok skulle have været gjort anderledes under tough shot.. Heldigvis var der rigeligt med kolde øl fra fad til at dulme det lidt efterfølgende.

Vi vil igen have lov til at takke spillere, de frivillige, der stod ude på banen og spottede det meste af dagen lørdag og søndag, hjalp til i huset når de ikke var ude og spotte – Camilla, Christoffer, Julie og Julies far. Vi kunne ikke have gjort det uden jer.’

Tak til sponsorerne – Discconnection kom med 6 stks CTP-præmier, Prodigy kom med 2 tasker til Acepræmier, Nordsjællands Fadølsforsyning for udlån af fadølsanlæg, Byens Madhus for sandwich, Føtex i Kokkedal for god pris på morgenbrød. Og tak til Skov og Naturstyrelsen for at vi måtte bruge banen og huset til arrangementet.

Resultater? Jada.. I amatør-rækken trak “Disc skal fejres” (Sebastian og Karl) fra allerede i første runde, hvor de gik best shot i 55 – 11 under par. I Tough shot holdt de deres føring, men tabte lidt på alternating shot søndag morgen. De kom dog igen med endnu en kanon runde i 55 under søndagens sidste best-shot runde, og kunne ende med at tage sejren med 3 kast ned til nummer 2. Værd at bemærke er Team Revanche, der bestod af to lokale spillere (Tim og Vincent), som gik deres sidste runde søndag i et bragende 53 og endte på en delt 2. plads sammen med Team Frisk Fyr. Flot gået også.

I mixed var der ikke meget tvivl allerede efter 1. runde, hvor Team Ginger (Ashton og Steffen, begge KFGK-medlemmer) gik lørdagens første runde i 55 (11 under par), og selvom de også havde problemer med hul 2 tough shot runden, så var det stadig dem der gik lørdagens 2. runde best i 78 kast. Deres personlige rekord blev sat under søndagens 2. runde, hvor de rev banen runden i 12 under par (54 kast). Flot gået!

I Open, hvor vi som TD-team, havde flere favoritter, var der eet team især der holdt skansen højt hele weekenden. Det var ikke klart efter lørdagens første runde, hvem der ville ende med sejren, da hele 3 teams havde revet banen sønder og sammen i imponerende 51 kast (15 under par). I lørdagens 2. runde var det dog Team Spliid der var bedst til ‘damage control’, og deres føring på 4 kast til nærmeste forfølger var dermed sat, og blev aldrig mindre. Under søndagens Alternating Shot runde gik de i flotte 58 kast, og sluttede 2. runde søndag af i 52 kast – sammenlagt i 231 kast (33 under par) kunne Team Spliid inkassere førstepræmien og trofæer. På 2. pladsen kæmpede GIN OG LUSSING (Jeppe og Philip) bravt, og endte kun 7 kast efter Team Spliid.

Der blev inkasseret 500kr i acepulje, og da der ikke var nogen aces, så har vi besluttet, at pengene går til ‘Disc golf knækker cancer’-indsamlingen, der løber af stablen d. 8. oktober. I kan læse og høre meget mere om den andre steder – bl.a. på FaceBook.

Herunder følger de samlede resultater.

  Team Spiller 1 Spiller 2 Division Runde 1 Runde 2 Runde 3 Runde 4 Total
1 Team Spliid Martin Spliid Kristian Spliid Open 51 70 58 52 231
2 GIN OG LUSSING Philip Hee Jeppe Ask Sørensen Open 51 74 61 52 238
3 Team Disc’en’sport Christian Madsen Thomas Rasmussen Open 54 75 62 53 244
Destroyers Anders Nørskov Bob Nørgaard Open 57 75 67 53 252
Team Storebælt Troels R Rasmussen Jens G Bak Open 54 82 62 54 252
Kvægfisk Peter Kofoed Janus Hajslund Open 53 82 67 53 255
TheWillOfNixx Nikolaj Rud William Kongsbak Open 56 71 74 57 258
Team ØV Søren Sejr Larsen Jens Rud Open 60 78 68 55 261
Green Troopers Bjørn Aastradsen Jonas Christensen Open 51 79 74 60 264
LV-426 Martin Louis Milne Claes Phillip Open 57 77 71 63 268
Team Jegsætterdetlort Søren Søberg Mads Forsberg Open 58 79 888 DNF
1 Team Ginger Steffen Rise Andersen Ashton Sarger Mixed 55 78 67 54 254
2 Team NoName Jesper Bendix Pedersen Lasse Engelhardt Mixed 63 79 67 59 268
2 Team Festersen Peter Festersen Jakob Festersen Mixed 58 82 73 55 268
4 The eagle manifest Kasper Borgen Iben Blaajerg Mixed 58 94 65 59 276
  Grumpy Old Men Søren Olsen Thomas Kryger Kristensen Mixed 61 82 73 63 279
  The Hornby’s Kasper Hornby Ria Galleza Hornby Mixed 61 94 68 65 288
  Team Uden Opskrift Tom Mathiesen Alette Vissing Mixed 57 94 80 63 294
  Team Bøf Anders Elving Karsten Gerber Von Linstow Mixed 65 80 888 DNF
1 Disc skal fejres! (The tap in-bogeys) Sebastian Brock-Sørensen Karl Rasmus Sveding Am 55 75 67 55 252
2 Team frisk fyr Albert Weirsøe Hytten Snitt Weirsøe Am 57 82 61 55 255
2 Team Revanche Vincent Garver Stewart Pedersen Tim Emil Dyrhaug Jørgensen Am 59 83 60 53 255
4 Team pauli Rasmus pauli Sebastian pauli Am 60 77 61 60 258
  Team UnderDog Kasper Andersen Søren Ivø Rasmussen Am 58 75 71 63 267
  Keep the Chains Søren Grinderslev Jeppesen Morten Deurell Am 57 90 69 55 271
  Today i’m a Princess feat. Elsa Kåre Lassen Kalle Hansen Am 60 91 74 56 281
  Birdier tæller ikke i par-golf Jakob Rasmussen Morten Storm Hansen Am 65 87 80 62 294
  Smoking disc Kristoffer H. Thorsen Per Christensen Am 62 93 74 65 294

Turneringsreferat Aalborg Open

Turneringssponsor

I weekenden 5.-6. august blev Aalborg Open by Prodigy Disc afholdt i Bundgårdsparken. Turneringen var sidste afdeling af Danish Tour 2017 og derfor var der mere end turneringens resultat på højkant for nogle spillere. Banen i det østlige Aalborg viste sig fra sin bedste side, idet Aalborg Dinosaurs’ medlemmer havde lagt et stort stykke arbejde i at trimme den, så den stod skarpere end nogensinde. Samtidigt gav den de fleste spillere store udfordringer, idet en kraftig og ustadig vind huserede i Aalborg hele weekenden. Ud over banens stand, så havde rammerne for turneringen i år fået endnu et løft, ved at klubhuset på Herningvej i løbet af året var blevet renoveret med nyt køkken og opholdsrum.

Selve turneringsforløbet gik efter min mening bedre end nogensinde. Takket være en stor indsats fra Dinosaurs’ medlemmer, som tog sig af “alt det andet”, lykkedes det mig at styre turneringen sikkert i mål med kun en enkelt forsinkelse ift. tidsplanen (15 min på præmieoverrækkelsen), og samtidigt have ro i kroppen til selv at spille fornuftigt.
I disse rammer leverede spillerne en spændende dyst i stort set alle rækker og samtidigt en spændende afslutning på den samlede Danish Tour.
AM Intermediate:
Efter lørdagens to runder, så det ud til Morten Ulsø Bjørklund (KFK) ville cruise sejren hjem og måske endda snuppe den samlede tour sejr med kun 4 turneringsdeltagelser for næsen af Omid Alang (KFK). Morten gik rundt i bundsolide runder på hhv 55 (930) og 56 (916). Med kraftig vind fra skiftende retninger er det rigtig flot. Han kunne dog ikke hvile helt på laurbærene, idet en gruppe af de lokale spillere (Martin Amadeus Rahbek, Tage Miller og Steffen Flak Mariendal) lå lige bag ham. Presset blev dog også for meget for Morten, som i tredje runde måtte nøjes med en 62’er (854), mens forfølgerne holdte sammen på det med hhv 59 (886), 57 (908) og 60 (876). Dermed lå alle fire spillere indenfor 2 kast inden finalen. Allesammen spillede en solid finale, men desværre for Morten trak han det korteste strå og måtte nøjes med en delt 2. plads med Tage Miller, som slutspurtede sig op ved siden af ham. Martin Amadeus blev i sidste ende sejrsherren med et enkelt kast foran Morten og Tage, mens Steffen tog sig af 4. pladsen et kast bag dem.
Samtidigt spillede Omid et brag af en finale i 25 kast (937), hvilket sikrede ham en 5. plads og dermed nok point til at tage den samlede tour sejr. Jeg tror, det var en vigtig én for Omid. Jeg har i hvert fald sjældent set en spiller fokussere så meget på scores og stillinger under en turnering. Hvis du nogensinde kommer til Aalborg og træner med mig, Omid min ven, så vil hele træningen handle om, hvordan vi får din fokus væk fra stillingen og hen på dit næste kast. Men tillykke med sejren trods alt.
Bedst ratede runde: Morten Ulsø, 1. runde, 930 (55)
AM Advanced:
Her var der ikke den store spænding omkring den samlede tour sejr, idet Joakim Vestergaard (Opdrift) allerede havde sikret sig den, på grund af fraværet af Mathias Fink (KFK), ja og selvfølgelig godt spil af Joakim i årets løb. I turneringen endte det med at blive tæt løb mellem Hans Christian Jensen (Dinosaurs) og William Kongsbak (KFGK). Begge spillere leverede et resultat, som kunne have sendt dem i top 5 i open, og det vidner om, hvilket talent de begge har. I sidste ende viste det sig, at Williams første runde i 62 (918) blev afgørende, idet den gav HC et forspring, som William, på trods af et mere end hæderligt forsøg, ikke kunne nå at hente. Tillykke til HC med sejren.
Det skal lige nævnes, at HC oprindeligt havde tilmeldt sig i AM Intermediate, men blev overtalt af hans klubformand til at skifte række. Stærkt gået, at levere varen, HC, og hvilken dømmekraft din formanden må have…:-)
Bedst ratede runde: Kenneth Eriksen (Opdrift), 3. runde, 966 (57).
Women:
Der var hele 4 kvinder til start i år, hvilket aldrig er set bedre Aalborg (ud over de to DM, vi har afholdt). Der var ingen spænding om den samlede tour sejr, idet Iben Blåbjerg (Randers) med 4 sejre allerede havde sikret sig den. I selve turneringen blev hun dog fulgt helt til dørs, af den nye komet, Ria Galleza (KFGK), som viste stabilt spil hele weekenden. Iben havde dog inden finalen sikret sig et 6 kast forspring, og selv om Ria hentede de tre, så var det for meget til at gøre det rigtig spændende. Solidt af Iben at tage 5 ud af 5 sejr i år, men mon ikke snart, Ria, og andre nye kvindelige kræfter begynder at blande sig. Vi arbejder i hvert fald flittigt i Aalborg på at få flere kvinder i gang.
Rie Rasmussen (KFGK) tog sig af 3. pladsen og Sabine Jåtog (Dinosaurs) dannede bagtrop i hendes turneringsdebut. Der skal i øvrigt lyde en kæmpe tak herfra til både Rie, hendes husbond Lars Lau og resten af sjakket fra Kokkedal for at tage turen herover fra det yderste udkantsdanmark.
Bedst ratede runde: Iben Blåbjerg, 3. runde, 865 (61)
Grandmaster:
Et flot felt på 6 friske oldboys stod klar til start. Erling Vestergård (Helsingør) var inden turneringen sikret den samlede tour sejr, hvis bare han stillede op. Det gjorde han så, og vandt den i sikker stil 10 kast foran Martin Vennevold (Dinosaurs).
Bedst ratede runde: Erling Vestergård, 2. runde, 905 (59)
Master:
Idet Al Flemming måtte melde afbud til turneringen stod døren på hvidt gab for Jacob T. Jakobsen (Dinosaurs), som med blot en 7. plads kunne sikre sig den samlede sejr med mindre Jens Rud (Opdrift) samtidigt kom i top 3. Det havde Jacob som forventet ikke noget problem med at klare, og turneringen endte med at blive en tæt battle mellem ham og Mikael Birkelund (Opdrift), og med vores tyske freund, Sascha Görtz (Eagles), lidt halsende bagefter. Jacob skabte med kanon spil et to-kast forspring til Mikael på førstedagen. Om søndagen kom der dog lidt grus i Jacobs maskine fra morgenstunden, mens Mikael trumlede videre, og tog 5 kast på Jacob i 3. runde. Der var lagt op til en spændende finale, og det blev det også, fordi Jacob leverede en 1001 rated finale. Mikael holdte dog niveauet fra de tre andre runder, og det var nok til at tage sejren med 1 kast. Stærkt gået. Jeg glæder mig til at komme op og forhåbentligt batttle med jer om et par år.
Bedst ratede runde: Jacob T., 1. runde, 993 (54)
Open:
I forhold til den samlede tour var der lagt op til en rutine sejr til Kristian Spliid (KFGK), som med en 3. plads kunne sikre sig tour sejren. Det var umiddelbart en formssag, idet Martin Spliid (KFGK) på papiret var den eneste, der kunne true ham. Desværre havde Kristian en skidt dag på kontoret den weekend, og tingene gik ikke helt som alle havde ventet. Martin Spliid satte sig tungt på det hele fra start og endte med at vinde turneringen med imponerende 20 kast i -18. Det er helt brutalt i de vejrforhold efter min mening. Det var på de sekundære placeringer spændingen lå, og her stod kampen mellem Ashton Sarger (KFK), Kristian Spliid og Kristian Engsig-Karup (Dinosaurs). Det hele endte med, at Ashton sikrede sig 2. pladsen, og at Engsig stod med et put på sidste hul, der kunne give ham 3. pladsen og samtidigt afgøre, om Kristian eller Martin ville vinde den samlede tour. Det var første gang Engsig befandt sig i en afgørende finale, og han nåede da lige at tænke, at der var smurt lige lovligt tykt på med pres i hans debut. Han formåede dog at tømme hovedet og sætte det forløsende put.
Bedst ratede runde: Martin Spliid, 1. runde, 1031 (50).
Honorable mention: Peter Sonne (Dinosaurs), 3. runde, 1004 (53).

Turneringssponsor

Tak til Prodigy disc og Discimport for støtten, og selvfølgelig stort tak til alle deltagerne, og specielt til alle dem, som støttede og hjalp til under turneringen. I modsætning til tidligere år, så havde jeg lige efter turneringen ikke brug for en discgolfpause, men begyndte med det samme, at tænke på, hvordan vi kan gøre det endnu bedre næste år. Så jeg kan godt love, at Aalborg Open 2018 bliver en turnering, der er værd at prioritere.

Vi ses på baner’n
TD Kristian Engsig-Karup

Danske Mestre 2016

Hermed kommer et forsinket, men ikke af den grund mindre, stort tillykke til årets danske mestre.DGA-Banner-logo
DDGU Danish Championships 2016 presented by DGA blev afholdt på nye DGA Mach X Deluxe kurve på et nyt opdateret layout af banen i Valbyparken d. 24. og 25. september.
I Open tog Karl Johan Nybo i overlegen stil sin 11. DM-titel træk, så hold øjnene åbne for de 11x Start Teebirds. I Women var der gensyn med Lydie Hellgreen, der tog sin 3. DM-titel. Mikael Birkelund Jensen-Johansen og Martin Frederiksen genvandt titlerne i henholdsvis Master og Grandmaster divisionerne. Det var samlet Martins 15. DM-titel, fordelt på 9 titler i Open, 4 i Master og nu 2 i Grandmaster. Mikael tilkæmpede sig i en yderst tæt finale sit 2. Master DM i 2 forsøg. I Junior tog Albert Hytten DM-titlen tilbage med en score, der i overlegen stil havde været nok til at vinde i AM Intermediate, som blev vundet af Michael Singerstat i en stærkt felt, mens Kasper Borgen vandt AM Advanced i en tæt kamp over hele weekenden.

Stort tillykke til alle 7 Danske Mestre 2016. Vi ses i 2017

Tilmelding til Prodiscus Danish Tour #4, Randers Open

Toursponsor

Toursponsor

Så er første afdeling af Prodiscus Danish Tour 2016 veloverstået. Stor tak til TD Jesper Pedersen for at få så godt arrangement afviklet på trods af udfordringer undervejs. Stort tillykke til vinderne. Samtlige resultater fra turneringen kan ses hos PDGA, indtil de bliver indlæst i Scorekeeper.

Turneringssponsor

Discimport

Samtidig er registreringen til 4. afdeling af årets Prodiscus Danish Tour åbnet. Vi håber på at se lige så mange glade discgolfere som vi netop har set i Hillerød. Ikke mindst håber vi på at rigtigt mange Sjællændere vil tage turen til Jylland. Se mere information på turneringens hjemmeside, og tilmeld dig på DDGU scorekeeper.

Det er også stadigt muligt at tilmelde sig Prodiscus Danish Tour 2016 #3, Aalborg Open og DM i pargolf. Se mere information om de to turneringer på aalborgopen.dk

Fejl i PDGA Ratings fra DM

Der er desværre en fejl i indrapporteringen til PDGA fra årets DM for spillere i AM Advanced (MA1). Spillerne er indberettet som om de har spillet fra gul tee, og derfor er ratings beregnet ud fra et forkert grundlag. Vi er opmærksomme på problemet, og TD har indrapporteret fejlen til PDGA. Rettelsen bør slå igennem efter næste ratingopdatering (17. nov).

Fejlen påvirker alle spilleres ratings, da des er beregnet på et forkert grundlag, men naturligvis hovedsageligt spillerne i AM Advanced. De kan få en indikation af hvad deres reelle rating for de forskellige runder vil være, ved at kigge på ratings for runder med samme score i Open og Masters. Runde 1 og 2, har samme rating for samme score, og tilsvarende er ratings ens for runde 3 og 4.

Resultater og ratings fra DM

Pdgalogo

Referat fra DM 2015

Turneringssponsor

Turneringssponsor

Årets sidste turnering foregik i Aalborg, hvor et fuldt spillerfelt var mødt op til mesterskabsweekend. Aalborg Dinosaurs med Kristian Engsig-Karup i spidsen, bød velkommen med en flot og gennemarbejdet bane sammen med et program, der udgjorde en forrygende weekend, hvor vi også kunne hædre en 10x danmarksmester.

 

Allerede inden spillermødet kunne man fornemme de spændte vibrationer spillerne imellem. Der var nemlig ikke lagt op til solskin og vindstille dage, derimod skulle spillerne igennem 4 runder hvor elementerne skulle vise sig at have en afgørende rolle.

 

Spillerne i AM Intermediate blev vidne til et sandt drama, da Mads Forsberg og Jakob Brix spillede lige op efter 4 runder. De blev derfor sendt ud i et Sudden Death omspil, hvor Aalborg Dinosaurs egen Jakob Brix hev sejren hjem allerede på første hul. Med en fremragende indsats weekenden igennem, kunne han til sidst lade sig krone som vinder af DM15 AM2.

12071786_10154294487243508_1567207557_n

En lille opmærksomhed skal også sendes til divisionens nr. 3, Lauge Liborius Nielsen, som fik en straf på 2 kast på vej ind i 4. Runde. Uden den straf havde hans 970-ratede 4. Runde været nok til at han kunne have deltaget i omspillet om den samlede sejr.

 

I AM Advanced var der aldrig tvivl om sejren, da Ronnie Stjernholm viste sig en for stor mundfuld til det jagtende felt. En fuldt fortjent sejr, der blev konsolideret via flot, stabilt og træfsikkert spil. De efterfølgende pladser var der dog mere kamp om, og det var kun efter banens sidste 18 huller at en velspillende Janus Hajslund kunne vriste 2. Pladsen ud af Daniel Jørgensens hænder.

 

Ligesom i AM1, ligeså i Grandmasters divisionen. Martin Frederiksen var ikke til at true, og han kunne da også senere lade sig hylde som Danmarksmester igen, igen, igen etc. J. Det lod sig gøre med massive 11 under par; 17 kast bedre end andenpladsen der blev indtaget af Claus Ildvedsen. 3. Pladsen gik fortjent til Erling Vestergård, der kom i mål med 14 over par.

I Masters rækken kunne Mikael Birkelund Jensen-Johansen endelig lade sig hylde som Danmarksmester. Det er Mikaels første titel, hvilken kom flot og sikkert i hus med stabile -5. Masters divisionen er tæt, med mange dygtige spillere, så derfor er det kun et endnu mere respektindgydende resultat. Efterfulgt af Mikael Birkelund, kunne Al Fleming fejre sin 2. Plads samt tiende top-5 placering, som Master, ud af 11 mulige forsøg i år – en flot sæson. På 3. Pladsen kom Jacob Teglgaard Jakobsen skarpt forfulgt af Tom Mathiesen.

12168157_10154294487343508_542624761_n

En anden række hvor der var hård konkurrence om placeringerne, var i Open Women. Her kæmpede Iben Blaabjerg og Alette Vissing om titlen, hvor det til sidst kun var tre kast der skilte dem ad. Derfor kan Alette det kommende år, med rette, kalde sig Danmarksmester. Udover denne interne duel, bød kvinderækken også på en anden nævneværdig præstation, da Lise Thygesen sæsondebuterede med en flot 3. Plads.

 

Inden vi når til hovedpræmien, skal juniorerne også nævnes. I år havde vi fire deltagerer i denne division, og med deres gejst, gåpåmod og evner glæder vi os til at se meget mere til dem de kommende år. Et stort tillykke til den nye Juniormester Vincent Garver Stewart Pedersen, som kom i mål i +14, hvilket svarer til en samlet 14. Plads i AM2.

 

Hvad vi var vidne til i mændenes Open division i Aalborg, vil sent blive glemt. Først og fremmest mødte Karl Johan Nybo op som storfavorit, desuden var han også ni dobbelt regerende Danmarksmester – ikke at det mindskede forventninger til ham.

 

For det andet, så fik han kamp til stregen. Heimir Gudbergsson startede som lyn og torden, og da lørdagen var færdigspillet havde han skaffet sig selv en solid føring ned til KJ og resten af feltet.

 

Om søndagen stod jord og himmel i et, det regnede sidelæns og alle spillere på tværs af divisioner grinte i resignation til hinanden. I mændenes førergruppe var historien imidlertid en anden, med to fremragende runder, hver på 49 (-9), kunne KJ Nybo tage en overbevisende føring med sig ind til finalen. Her fulgtes han med Kristian Legind Spliid, Martin Spliid og Heimir. Finalen ændrede ikke på de store ting i det samlede klassement, og det var en tydeligt overvældet Karl Johan der kunne strække armene i vejret, og lade sig hylde som Danmarksmester for tiende gang i træk.

 

Et klart højdepunkt var KJ’s anerkendelse af Heimir Gudbergsson, for at tvinge det bedste frem i ham.

Heimir Gudbergsson, Martin Spliid, Karl Johan "KJ" Nybo og Kristian Spliid

Heimir Gudbergsson, Martin Spliid, Karl Johan “KJ” Nybo og Kristian Spliid

Til sidst vil vi gerne fra DDGU sige stor tak til Aalborg Dinosaurs og TD, Kristian Engsig Karup for en fremragende turnering, og endnu engang ønske alle vinderne tillykke – det var fuldt fortjent.

 

Vindere:

Junior: Vincent Garver Stewart Pedersen

AM Intermediate: Jakob Brix

AM Advanced: Ronnie Stjernholm

Grandmasters: Martin Frederiksen

Masters: Mikael Birkelund Jensen-Johansen

Open Women: Alette Vissing

Open: Karl Johan Nybo

 

Turneringsberetning fra Prodsicus DT 2015 #3 – Aalborg Open

Prodiscus.fi

Lørdag d. 2. maj 2015 blev 3. afdeling af Prodiscus Danish Tour 2015 spillet på banen i Bundgårdsparken, Aalborg. Der var mødt små 40 stykker op i det nordjydske, for at prøve kræfter med den alsidige og til tider krævende bane. Skiftende regn og sol havde op til turneringen fået græsset til at gro kraftigt, så det var lige til den lange side i forhold til turneringsstandard. Ud over det tog banen sig godt ud og der var i dagens anledning streget 10 meter linjer op på samtlige kurve, hvilket bestemt kan anbefales til følgende arrangører. Det er blevet rigtig godt modtaget af alle spillere både her og i Randers.

Banelayoutet var i forhold til sidste år opdateret med større OB-zoner, som øgede presset på tee-stederne. Spillerne blev straffet lidt hårdere for at kikse drivet flere steder. Ændringerne blev modtaget positivt, og derfor tages de med i banelayoutet til DM i september.
Finalehullerne var lagt omkring amfiscenen, for at gøre finalen mere publikumvenlig. Det gav godt nok lidt trafikale problemer omkring hul 8, men de blev løst på fornuftig vis af TD (hvis jeg selv skal sige det). Disse småproblemer blev efter min og flere af spillernes mening opvejet af, at publikum stort set kunne følge med i alle finalerne samtidigt fra amfiscenen. Der var en slags 18th green stemning over det.

Discimport.dk

Turneringssponsor

I AM Intermediate viste Jakob Brix Hansen fra Dinosaurs solidt spil hele dagen med runder i 55 (-2) og 56 (-1), hvilket førte til at Jakob kunne gå i finalen med en solid føring på 7 kast ned til Peter Festersen fra Opdrift, som havde haft en skidt 1. runde i 62 (+5). De to øvrige finalepladser blev besat af to Dinosaurs-spillere i form af Dan Leslie Andersen (+8) og Michael Stokbæk (+10). I finalen udviste Jakob god ro og gik rundt i par, hvilket var rigeligt til at snuppe sejren, idet de andre alle gik over par. Stort tillykke til Jakob! Det skal lige nævnes, at Jakob var inde i byen og blive vaccineret mellem runde 1 og 2. Årsagen var, at han den følgende mandag skulle afsted på en 2 måneders rejse til Sydamerika. I den anledning var en solidt sjak af hans venner mødt op til en farveløl, og de kunne sidde på amfiscenen og se ham vinde lortet. God timing, Jakob!
Finalen bød også på et fantastisk drive på hul 16XL af Dan Leslie Andersen. Jeg har aldrig set én der udstrålede så meget ”nu skal den fandme ha”-attitude, og så lige efter opleve det vildeste grip-lock. Fedt du kunne grine af det, Dan. Det var virkeligt også sjovt.
Am Intermediate rækken bød også på endnu en bemærkelsesværdig begivenhed. Vi har i Aalborg tradition for, at give en trøstepræmie til én, som har været særligt uheldig. Sjovt nok er det som regel én på hul 8. Mads Skovbjerg Eriksen lavede i 2. runde en 7’er på hul 8, hvilket i sig selv ikke er specielt bemærkelsesværdigt. Det var mere måden det skete på. Han lavede efter sigende et perfekt drive lige til kurven, men desværre rejste discen sig og rullede i bund. Mads lavede sit up-shot og puttede for par…..miss….og nyt rul hele vejen ned. Nyt Up-shot og put for dobbelt boogie…..miss…..og igen rul hele vejen ned. Upshot og put for en 7’er. Sådan kan det gå. Jeg håber, du har fået og synes om din Prodiscus disc, Mads.

I AM Advanced var det endnu en Dinosaurs spiller der viste mest stabilitet. Martin Therkildsen spillede rundt i 56 (-1) og 58 (+1), hvilket i mine øjne er pisse flot af en spiller som første begyndte at spille for alvor i sidste sæson. Det er dog tydeligt at se på Martins scorekort, hvor der skal arbejdes for at tage det næste skridt. Igen birdies på par 4 hullerne. Det gør dog ikke så meget, når man stort set kører 3’ere og 2’ere på resten af hullerne.
Martin gik til finalen med en 5 kasts føring foran Kenneth Eriksen (+5) og Ronnie Stjernholm (+5). Sidste mand i finalen var Daniel Jørgensen (+7). Alle tre fra Opdrift. Der blev allerede på første finalehul tændt et håb hos forfølgerne, da Martin lavede en 5’er på hul 3. Et hul som også havde drillet ham i runderne med hhv 4 og 5. Martin holdte dog styr på nerverne og gik de øvrige huller i +1, så han endte i samlet +3. Det var 3 kast bedre end Ronnie og Kenneth på en delt 2. plads. Tillykke til Martin!

I GrandMaster dukkede Martin Frederiksen ikke op, så der var kun tre mand til at kæmpe om sejren. Det blev en ret tæt kamp, idet alle tre spillede solidt. Inden finalen lå Claus Ildvedsen fra Opdrift i -4, to kast foran Michael Grøn fra KFK i -2. Michael var dén af de tre der i løbet af dagen havde spillet mest over sin egen rating, og for det skal du have et: Flot! Sidste mand var Benny Sørensen fra Randers som lå i par. I finalen var spændingen intakt indtil de sidste to huller, hvor Claus lå i -3, Michael i -1 og Benny i par. Hul 17 blev afgørende, idet Claus lavede birdie, mens Michael og Benny lavede dobbelt boogie og boogie henholdsvis. Hul 9 ændrede ikke noget, og derved tog Claus anden Tour sejr på stribe, mens Michael og Benny delte 2. pladsen. Tillykke med det.

Masters vinder Mikael Birkelund

Masterrækken blev for tredje turnering i træk domineret og vundet af Mikael Birkelund fra Opdrift. Han sluttede i -7, som var 10 kast foran nr. 2 Jakob Burkard (freelance). Bjarne Thomsen fra ÆDGK og Timothy Hald fra Opdrift tog 3. og 4. pladsen med hhv. +7 og +17. Mikael grundlagde sejren allerede i 1. runde med en 50’er (-7, rated 1007), og så var det cruisekontrol resten af vejen. Mikaels dominans er ikke overraskende, idet det er første år han stiller op i Master og sidste år spillede med om topplaceringerne i Open. Det bliver spændende at se, hvad Mikael kan præstere i næste uge i Kokkedal, hvor Masterfeltet også inkluderer Søren Sejr Larsen og Al Flemming.

I Open-rækken var vinderens dominans endnu større. Det var et one man show af de helt store. Med runder rated til hhv 1047, 1035 og 1058 (finale) sørgede Thomas Rasmussen fra Opdrift for at levere den i mine øjne bedste turneringspræstation på dansk jord i lang tid, hvis ikke nogensinde. Jeg havde selv fornøjelsen af, at gå med Thomas i 1. runde, hvor han gik rundt i pargolf-værdige 46 kast (-11). Det var nu ikke fordi han parkerede drives hele tiden, men han satte stort set alt indenfor og op til et par meter uden for cirklen.

Open vinder Thomas Rasmussen

Open vinder Thomas Rasmussen

Efter 8 huller lå han 6 under og så lavede han rundens eneste seriøse fejl og det var et drive langt ind i busken til højre på hul 13. Det kostede en boogie, men Thomas fulgte op med birdies på de to følgende huller, og så var det glemt. Fire birdies mere på vejen hjem, og så skulle man tro han kunne slappe af og køre cruise-control. Men nej 2. runde var ligeledes sub-50 med en 49’er (-8). Dermed kunne Thomas starte finalen i -19, som var 12 kast bedre end nr. 2 Christian Madsen fra Opdrift (-7). Christian var skarpt forfulgt af Søren Larsen fra Horsens i -5. Det er Sørens anden Open finale på touren i år, og det er sku stærkt gået, når man tænker på Sørens rating på 937, som ligger lige over cuttet til AM Advanced. Fedt at se de gode takter, Søren. Sidste mand i finalen var Troels Rasmussen fra Opdrift, som ligeledes har vist god form på det seneste. Thomas valgte ikke at slippe speederen i finalen og gik den i -5, selv om han tog en boogie på hul 8. Den blev i øvrigt fulgt op af en flot birdie på hul 16XL. Finalen blev dog alligevel spændende og skæbnesvanger, idet Troels viste storspil og gik de 9 huller i -3, mens Christians og Sørens kræfter var brugt op med finalerunder i hhv +3 og +5. Dermed snuppede Troels 2. pladsen. Pisse stærkt gået, Troels.

Toursponsor

Toursponsor

Thomas kunne med et år fra tronen igen hyldes som Aalborg Open mester, og i mine øjne er Thomas med denne præstation 1. udfordrer til DM-titlen. En lignende præstation til september kan i hvert fald give Karl Johan kamp til stregen. Ikke for at lægge pres på dig, Thomas……

Tusinde tak til alle deltagere for at…..ja…..deltage, og tusinde tak til alle dem, der har hjulpet til med at få turneringen til at forløbe smooth. Også stor tak til Prodiscus for alle de fine præmier og tak til Discimport for at give spillerne mulighed for at udvide sortimentet.
Jeg håber, at se jer alle sammen i Aalborg igen til DM.

TD, Kristian Engsig-Karup

« Older Entries